Da jeg ankom var jeg alene på pladsen. Snart kom der dog endnu et par fiskere og midt på formiddagen blev jeg ringet op af et par venner der spurgte til om det var ok de parkerede bag min bil. Pladsen var fyldt op! Håber der er fyldt lidt kroner i p-bøssen, så vejen fortsat kan blive vedligeholdt.
Mariager Fjord
Langt mellem ørrederne - mange lystfiskere!
Mødte på dagens tur mange Corona-nye-lystfiskere, som også ville nyde den smukke efterårsdag i den kære fjord.
Snakkede også med nogle stykker der tydeligvis ikke var bekendt med fjorden og specielt fredningsreglerne. Viste dem app'en havørred.com og forklarede dem lidt om fjorden ørreder og hvor de kommer fra. Fortalte også at ørredbestanden er sårbar, og at jeg frygtede endnu en vinter hvor ikke alle gydepladerne benyttes.
Et par stykker fortalte, at de havde fisket i fjorden flere gange uden at mærke eller fange fisk. Hvad skal vi gøre lød spørgsmålet? Jeg kunne fortælle, at der haver eneste dag sikkert er mere end hundrede lystfiskere og at det langtfra er alle der fanger fisk. Ligeledes, at opslagene på bl.a. facebook, hvor der præsenteres ørreder, ikke er repræsentative. Fortalte også at ørrederne kan være samlet på enkelte spots og at lidt held heller ikke her, er at foragte.
Mange kast - få fisk!
På dagens tur kom jeg godt omkring.
Vinden og friskere vand fra Kattegat har tydeligvis gjort godt på fjorden. Vandet er blevet klart og området hvor der tåelige iltforfold er øget betragteligt.
Bedringen af iltsituationen har også fået de ål der endnu ikke er fanget, til at brede sig ud over et naturligt større område, hvorfor de ikke længere er så lette at lokke ind i ruserne. Tydeligvis er der nu også langt færre ruser. Vind og friskere Kattegat vand er også godt for ålene!
Er overbevist om, at jeg havde taget samme tur for fx 5 år siden under samme forhold, ville jeg have set langt flere ørreder og også haft flere i nettet. Ingen tvivl om at den naturlige ørredproduktion har svært med at følge med fiskepresset og at lidt udsætninger som tidligere, vil være anbefalingsværdige...
Ørreder blev det dog til, og fire gange måtte nettet i brug. To af fiskene var i en fin størrelse og to var vel mellem 35 og 40 centimeter. Alle blev hurtigt afkroget og hurtigt genudsat.
Der er efter sigende fundet ægte guld i Mariager Fjord. Jeg foretrækker dog guld med fedtfinner!
På sydsiden vest for Mariager sopper bøgeskoven bogstaveligt talt i fjorden.
Fra søsætningspladsen ved Stenarmen er kursen sat mod vest. Fantastisk at sejle lydløst på den stille fjord.
Noget at sige til at jeg kom til at tænke på en god bøf?
Langoddestrækker sig langt ud i fjorden og har en del grundstødninger og propeller på samvittigheden.
Området omkring Cilleborghage byder på en spændende og varierende bund.
Spejdede efter ørred over den lyse bund og var klar med med skumfluen. Desværre havde jeg ikke held til at praktisere dette spændende fiskeri!
Der er nogle der falmer lidt før end andre...
På dagens 12 kilometer lange tur er jeg kommet forbi mange gode fiskepladser. Da jeg pakkede sammen var der stadig 55 pct strøm tilbage på Torqeedoen.
I baggrunden anes Hobro, bøgeskoven på fjordens sydside og Bramslev Bakker.
Uden strøm
Havde en aftale med jens Anton Larsen. Mødtes ved Bramslev Bakker, hvor man ved at "erlægge en femmer i bøtten", kan køre helt ned til standen. Det symbolske beløb dækker vedligeholdelse af grusvejen og sikkert også udgifter til de bordbænkesæt, toiletter og affaldsbeholdere, der er opstillet i området.
Fik hurtigt samlet båd, men opdagende at mit batteri var totalt afladet da jeg skulle til at sejle op mod den friske nordøstlige vind. Har åbenbart sat laderen tii, men glemt at tænde for kontakten...
Heldigvis var der strøm og trækkraft på Jess Anker's motor og jeg fik et lift godt en kilometer østpå, og senere en tur over på sydsiden af fjorden.
Fiskeriet
Der er tydeligvis store strækninger hvor der er langt mellem ørreder og lidt held er ikke at foragte!
Fiskede første timer uden at mærke det mindste. Flere flueskift og så endeligt lidt fluepilleri i et område, hvor der tydeligvis var en flok småørreder. Jens Anker oplevede det samme på strækningen, inden vi satte kursen over på sydsiden. Her mærkede vi også, at ørrederne var interesseret i vores fluer, og jeg nåede inden retursejladsen over fjorden, at kroge en enkelt og lande og genudsætte en anden mindre ørred.
Modsat vores lidt skuffende fiskeri, havde Michael Hansen et super fiskeri godt et par hundrede meter længere øst for det område hvor vi startede fiskeriet. For en god orden skyld fiskede vi med næsten identiske fluer!
Jesper Beck der også var kommet på fjorden havde intet mærket.
På sydsiden "sopper" bøgeskoven bogstaveligt talt i fjorden!
Det lille jordskred afsløre hvorledes isen under istiden har formet fjorden og de forskellige jordlag.
Det gode vejr lokkede mange ud med stangen. Hele dagen var der vel 10 -12 stykker der fiskede på Bramslev strækket. Corona-tiden har tyligvis fostret mange nye lystfiskere.
Et af flere ålebundgarn, der sammen med kaste -og pæleruser står tæt i Mariager Fjord.
Mariager Fjord, Hadsund
Fine forhold - ingen fisk!
På trods af det milde vejr, er vi kommet så langt hen på året, at der er fredningsbælter ved små vandløb under 2 meters bredte ved udløbet. Havde ellers sat kursen mod den nordre lergrav da jeg blev opmræksom på, at der i området hvor vi ville påbegynde fiskeriet, ikke stor nogle ruser.... Iphonen kom frem og på havørred.com stod der at vi sejlede i et fredningsbælte.
Sejlede længere øst på og begyndte fiskeriet i god afstand fra fredningsbæltet. Her havde vi så masser af ruser at navigere omkring.
Faktisk har jeg aldrig oplevet et så intensivt ålefiskeri som i år. Overalt i fjorden står ruserne tæt. Ja, faktisk har rusefiskerne monopoliseret fjorden og umuliggjort et lovligt fiskeri med stang.
Baggrunden for at der fanges godt med ål er heller ikke opløftende. Forklaringen er, at der i de dybere områder af fjorden er iltsvind der tvinger ålene ind på det lave vand hvor der fortsat er ilt og føde.
Fiskede på både nord og sydsiden. En enkelt ørred viste sig da den nappede et eller andet på overfladen, En anden ørred fulgte efter min flue uden at bide. Denne ørred vente jeg lidt senere tilbage til, og med en ny flue, en X-streamer på forfanget var der bid. Ørreden der var lige omkring de 40 centimeter blev hurtigt fightet og genudsat.
Henrik Minor Vedel har sat kursen mod de næste fiskeplads
Overalt ligger der et tykt lag grønalger som er igang med den iltforbrugende forrådnelse.
Henrik Minor Vedel kikker langt efter ørrederne på en ellers smuk efterårsdag.
Med Torqeedo'en på hækken er det ingen sag at krydse fjorden.
Mariager Fjord, Fladbjerg
Temperaturen på fjorden
Efter flere ugers fravær var jeg spændt på at se hvorledes fjorden havde det miljømæssigt.
Søsatte ved Fladbjerg og kunne se, at der var klart vand og godt med kutlinge og fjordrejer i det lave vand langst kanten.
Ikke overraskende var der også masser af ruser der stod så tæt, at det ikke er muligt at holde afstand og dermed fiske lovligt. Rusefiskerne har tydelig vis monopoliseret fjorden i deres bestræbelser på at opfiske den udrydningdtruede ål, der fortsat kan sælges for en god kilopris. Har sagt det før: Jeg fatter simpelt hen ikke at vi har politikere der acceptere at der fiskes efter en rødlistet og udrydningstruet fisk?
Når der tilsyneladende kan fanges ål på det lave vand skyldes det, at de dybere områder i Mariager Fjord er iltfrie og at ålene på den baggrund søger ind på lavere vand, hvor der ilt og derfor mulighed for at leve hvis de dog ikke fanges i en af ruserne.
At fjorden fortsat ikke har det godt kunne vi konstatere da vi krydsede over på nrodsiden og retur. På lidt dybede vand er vandet stadig brunrødt ligesom sigtbarheden er meget lav.
Lidt flere efterårsstorme skal være velkomne!
Fiskeriet
Det blev til ørred til os alle tre. Typisk for årstiden huggede ørrederne på lavt vand helt inde under land.
Vi fisker fra pontonbådene og affisker ind mod land mens vi langtsomt padler med svømmefødderne.
Havde flere smånap og to ørreder i nettet. Samme havde Lars Matthiessen og Lars Andersen (bådbygger).
Sluttede ved to tiden.
Vandet var steget en smule, og mens jeg tømte blæren (det pressede sig på) og kikkede ned i vandet, faldt mine øjene det blue-tooth modul der sikre at jeg kan aflæse data som strømforbrug, fart og position fra Torqeedoen på min Iphone.
Havde tabt modulet da vi søsatte og selv om vi ledte tre mand om morgenen lykkes det ikke at finde det lille kabel.
Heldigt at slutte dagen af med at genfinde det tabte fra morgenen.
Lars Andersen fangede dagens flotteste ørred der blev landet i det skånsomme Fisknät (knudeløst silikonegummi) for hurtigt at blive genudsat.
Tid til en Grimberger og en snak - en vigtig begivenhed på alle fisketure!
Har i årevis parkeret sikkert og søsat ved den lille bådplads. Der er rigeligt plads og jeg har aldrig oplevet problemer... Nu er der så opsat et par skilte. I stedet holder vi nu på Daniavejen, hvor der også kun er få meter ned til fjorden.
Et par gange om året bliver flueæsken reorganiseret - det er vist snart tid igen.
Mariager Fjord, Ørnedalsbugten
Godt og skidt!
Da jeg steg ud af bilen kunne jeg med det samme genkende lugten af tang i forrådnelse. Da jeg søsatte båden kunne jeg også konstatere at vandet var temmeligt uklart, med den grå farve som efterlades ved iltsvind.
I kanten lå en stor mænge grønalger, som efter den begyndende forrådnelse skifter farve til den kendte liggrå farve. Skulle ikke langt ud før end jeg ikke længere kunne se bunden og da jeg med spidsen af mine svømmefødder rodede rundt i algerne boblede det med svovlgas.
Tror det var lige på rette tidspunkt at vejret skiftede, og at fjorden efter mange dage med hedebølge og vinden i det østlige hjørne, der giver lav vandstand og ringe vandudskifting, igen friskede op fra det nordvestlige hjørne, der også presser friskere Kattegat vand ind i fjorden.
Vandtemperaturen var siden jeg sidst var her for godt en uge siden faldet fra de kritiske 21 grader til omkring 16 grader. Det er også godt!
Også godt, at jeg på dagens tur ikke fandt døde eller døende fisk, og at jeg i områder kunne finde frisk vand og en enkelt ørred.
Mariager Fjord Kommune har ofret mange millioner på at rense byernes spildevand. Der er også brugt mange midler på at grave rør ned, således at det rensede spildevand i dag ikke udledes i Mariager Fjord, men ude i Kattegat.
Desværre er der sideløbende med skatteborgerne store investeringer med den omstridte "landbrugspakke" lempet på udledninger fra landbruget. Med med bl.a. flere svin og en sløjfelse af bræmmerne langs vandløbene, er der åbnet op for flere næringsstoffer, flere alger og fortsat iltsvind i vores kære fjord!
De stakkels ål
Har fisket mange år på fjorden, men har aldrig oplevet så mange åleruser som i år. Skulle jeg være lovlydig og holde mig 70 meter fra ruserne, ville det ikke blive til mange kast. Er det for øvrigt ikke samme afstand der skal være mellem ruserne?
Igen må jeg undres og forarges over, at man fra politisk side lukker øjnene når det gælder anbefalingerne om at redde den udrydningstruede ål. Efter min mening burde åen totalfredes øjeblikkeligt!
Strandengen er frodig, men kunne godt trænge til lidt afgræsning, som var normen for nogle år siden, hvor et par heste hyggede sig i området.
I baggrund ses Hobro og nogle af de mange ruser som fylder godt op i fjorden.
Ørnedalsbugten er en af mine favoritpladser. Der er god tilgængelighed og ikke sjældent en ørred eller to der tager fluen.
Et projekt der er omgæret af tavshed og lukkethed. Bedøm selv!
Fiskeriet
Det gik som jeg havde ventet. Så ingen ørreder springe, eller rulle sig i overfladen. Fik heller ikke skræmt nogle på det lave vand, og havde absolut ingen der interesserede sig for, først min streamer og senere min skumflue.
Absolut en nydelse at opleve dagens begyndelse fra denne udsøgte plads.
Fiskes skulle der og en skumflue blev bundet på forfanget!
Med temperaturen på den forkerte side af de tyve grader, er der sjældent aktive fisk.
Når iltindholdet falder på det dybere vand i fjorden, søger ålene ind på det lavere vand og rusefiskerne kan fylde ruserne (og lommerne). Fatter ikke at man fra politisk side ikke forlængst har fredet den udrydningstruede og rødlistede ål som fremtidige generationer også gerne skulle opleve!
På bunden ligger der et tykt lag grønalger. Endnu er algerne friske, men når den iltforbrugende forrådnelse tager fat er der stor risiko. Mariager Fjord Kommune har brugt mange millioner på spildevandshåndtering, så mon ikke pilen peger på landbruget?
Vi holder stadig øl og spisespause med afstand. Til venstre bådbygger Lars Andersen og til højre Henrik Minor Vedel...
Mariager Fjord, Yderfjorden.
Da jeg ankom til søsætningspladsen ved Tempovej kom jeg i snak med, hvad jeg med det samme kunne se, var en ornitolog. Netop her var der de sidste dage set og hørt den sjældene Flodsanger der normalt foretrækker sydlige himmelstrøg og det baltiske område. Og jo, den lille brundlige fugl var i området og kunne bde ses og høres med sin græshoppeagtige og langstrakte "seke-seke-seke-seke-seke" iblandet metalisk, næsten uhørlig klikken. På filmen kan du i slutningen høre sangen.
Havde aftalt at skulle slutte dagen med fiskeri i godt selskab med Henrik Minor Vedel, Jess Anton Larsen og Lars Andersen.
For en gangs skyld var der stort set ingen vind og så var det også mildt. Lidt enkelte sommerregnsdråber nød vi også godt af.
Fiskede på forskellige pladser i yderfjorden og omkring Lergravene.
Oplevede perioder, korte hvor ørrederne kom til overfladen og gjorde sig synlige. Desværre kun korte perioder, der dog fik os til at friste med en flydende skumflue. Jeg havde havde ikke held med skumfluen. Det havde Jess Anton imidlertid, ved et kortvarigt bekendskab med en mindre ørred.
Så for første gang i længere tid en lidt større ørred, som jeg så fiske efter i omkring halvanden time uden at have heldet med mig.
Ellers blev det vist til lidt småørreder til alle mand inden vi ved ti-tiden satte kursen mod bilerne. Her mødte vi igen ornitologer der var kommet langvejs fra for at se og høre den sjældene Flodsanger.
Ruser
På trods af at rusefiskeriet efter ål er forbudt i Mariager Fjord fra 10. maj til 15. august (Reglerne) står der overalt i fjorden mange ruser. Fiskerikontrollen er selvfølgelig kontaktet.
Bundgang, pæleruser og kasteruser og sikkert også kroge og våd... Alt sættes ind på at opfange de sidste eksemplare af den udrydningstruede og rødlistede ål. Sørgeligt at vi ikke har politikere, der med en totalfredning vil sikre at vores børn og børnebørn også kommer til at opleve den mystiske og facinerende fisk.
I baggrunden Hadsund og Mågeøen.
Udgravning af ler, som ikke længere praktiseres, har igennem tiderne ændret fjorden øst for Hadsund. Flere steder er der gravet 3-4 meter dybe huller.
En af aftenens mindre fjordørreder, der forsigtigt blev løftet ud af det knudeløse net for foto og derefter genudsætning.
Peter Olesen udnytter vinden og kaste fra det dybe område ind over det det lave vand, hvor vi oftest finder ørrederne.
Mariager Fjord, Hobro
På dagens tur skulle Peter Olesen testen min Torqeedo 1003 Travel som var sat til salg. Selvfølgelig skulle vi også prøve at friste en ørred eller to....
Vinden var frisk, til tider meget frisk fra det vestlige, nordvestlige hjørne. Ud over vinden er det også blevet sæson for for både de brune og de grønne alger. Dog var det ikke så slemt at vi ikke kunne fiske.
Søsatte fra Lystbådehavnen i Hobro som byder på perfekte forhold til udpakning, parkering og et eventuelt toiletbesøg.
Fik instrueret Peter i brugen af motoren og snart gik turen på tværs af fjorden, hvor vi fiskede ud mod Ørnedalsbugten. Så her, at der gik et par andre lystfiskere som vi selvfølgelig ikke vil genere. Kursen blev derfor sat på tværs af fjorden, hvor der ikke var nogle andre lystfiskere.
Fiskede her ind mod Hobro uden at jeg mærkede andet end et enkelt ørredhug.
Bemærkede at der mange steder var rigtigt mange hornfisk.
Da det ikke så ud til at vinden ville lægge sig og da det også var lidt køligt sluttede vi vores tur ved ni tiden. En dejlig smuk tur dog uden den eftertragtede bonus i form af fuldfed fjordørred...
Og jo - ikke overraskende takkede Peter Olesen og fisk læssede Torqeedo'en ind i bilen. Min gamle motor har skiftet ejer!
Peter Olesen sætter pres på Torqeedoens stabilitet og trækkraft i den friske mordvind.
Odden og i baggrunden bugten hvor Valsgård Bæk (binterfredet) har sit udløb.
Nordsiden af Mariger Fjord mellem Hobro og Bramslev...
Hobro Lystbådehavn byder på perfekte forhold til søsætning og som udgangspunkt for en tur i den smukke inderfjord.
Anbefaler og praktisere selv catch and release da fjordens og vandløbenes produktion af naturlige ørreder ikke i længden tåler et så stort fiskepres som vi oplever det nu!
Mariager Fjord.
Som sagt før, er en ørred eller to på fluen en god bonus på en fiske dag i den smukke fjord. Fiskede i dag sammen med Henrik Minor Vedel og Peter Olesen.
Søsatte vores pontonbåde fra området umiddelbart øst for havnen i Mariager Fjord og satte kursen mod vest.
Som forudset var der en del hornfisk i området. Så dog også lidt mindre ørreder, som synligt hyggede sig med de insekter, der fra vegetationen blev blæst ud over vandet.
Bemærkede også, at der er kommet rigtig mange mennesker der går tur langs fjorden - dejligt at se hvorledes vores natur indtages. Det lover godt for fremtiden og for naturbeskyttelsen, håber jeg!
Startede med at en lille ørred tog fluen. Det blev dog et kortvarigt bekendskab. Nogle minutter efter, var der igen bud efter fluen. Denne gang var det en lille stærk tyksak, som efter en tur i nettet og et foto blev returneret.
Lidt efter var Henrik Minor Vedel der gav lyd. En lidt større gylden fjordørred havde taget hans flue.... Men desværre; efter et par luftture afbrød den smukke ørred samarbejdet for denne gang....
Nåede lige at komme i land og pakke sammen inden det satte ind med det lovede regnvejr.
I bunden af fjorden, længst mod vest, kan Hobro skimtes.
Der er rigeligt med fødemner i den smukke fjord. Ja, faktisk kunne der godt være mange flere ørreder uden at de behøvede at sulte!
Peter Olesen driver med vinden og fisker inde over det lave vand, hvor vi ofte finder ørrederne.
Henrik Minor Vedel havde en god smuk fjordørred på fluen. Efter et par lufture blev det da til et uønsket farvel...
Området vest for Mariager by byder på spændende bundforhold og lidt læ når vinden er i det sydlige hjørne.
Som det fremgår kommer vi vidt omrking i fjorden. Da jeg returnerede var der 76 procent strøm tilbage på det solopladede batteri.
Uanset om du skal fiske langs kysten og i fjorden, eller om det gælder søernes glubske gedde, elven og åens ørreder og stallinger, er den rigtige flue vigtig.
Ud over at sælge fluer som jeg selv binder, giver jeg gerne gode råd til valget af fluer til dit fiskeri.
Kontakt mig, fortæl om dine fiskeplaner og modtag mine anbefalinger.