Fjellerup og Skovgårde

djursland fjellerup fiskeri windmills

Det lave vand bliver hurtigt opvarmet og der er masser af mad til de sultne ørreder!

Fladt vand, badekar og revler...Det relativt fladvendede område mellem Fjellerup og Randers Fjord er utroligt produktivt og næsten altid et besøg værd.

Vadefisker: Parker forenden strandvejen, eller på P-pladsen neden for FDM Campingpladsen. Pak grejet ud og træk i dine waders. 

Pontonbåd eller flydering: Fra P-pladsen længst øst på af Strandvejen er der er kun få meter til havstokken.

Bundforhold: Sandbund med "Badekar". Strømmen sikre at "Badekarrene" ikke sander til. Bunden består her af småsten, muslinger og lidt blæretang

Vind og vejr: Pladsen giver lidt læ når vinden er i det sydlige hjørne. Lidt pålandsvind går også, bare vinden ikke er for kraftig. 

Sæson: Kan fiskes hele året. Varmt sommervand får dog fiskene til at søge andre pladser. 

Beskrivelse

Vi starter ved Fjellerup Rev, der ligger lidt øst for campingpladsen eller rettere ret ud fra sommerhuset, der er navngivet "Dueslaget" efter ejeren, Grundfos lederen Niels Due Jensen. Ved lavvandet er det let at se revet og de største sten, der ligger fritlagt, gerne med doven sæl som dekorativ vogter. 

Revet affiskes forsigtigt da det er let at skræmme ørrederne der ofte jager langs kanterne til det lave vand.

Er du vadende så vær opmærksom på at stenene ved revet der er lumske og meget glatte.

Vestpå er der flere gode "Badekar" der specielt aften og tidlig morgen holder jagende ørreder.

P-pladsen

Når jeg skal fiske i området køre jeg  til venstre af Vestre Klitvej (Strandvejen) hvor der forenden er gode parkeringsmuligheder og let adgang til at søsætte pontonbåden.

Skovgårde
Der køres mod vandet ved FDM Campingpladsen og der parkeres i vejsiden før bommen. Herfra følges stien til standen. Der er fine chancer for at møde ørred i begge retninger.

djursland fjellerup pplads

Vinterfiskeri. Vinden er af afgørende betydning. Svag vind for sydlige retninger sikre klart vand og gode fiskebetingelser. 

djursland fjellerup seatrout

Bedste muligheder fra oktober til april. 

Lignende artikler:

© 2023 - brakvand.dk - Henrik Leth - Skytten 130 - DK-8920 Randers