Debat: Helten forsvinder. Hvor er undersøgelserne?

Torsdag den 29. oktober 2026.  Helten var tidligere en naturlig del af fiskeriet i Gudenåsystemet og Randers Fjord. I dag er den blevet en sjælden fangst, selv om der gennem årene er foretaget udsætninger. Hvad er der sket med fisken, og hvorfor har vi ikke fået undersøgt årsagerne grundigere?

Der var engang: vigtig og talrig fisk

Der var engang, hvor helten var en velkendt fisk i hele Gudenåsystemet og Randers Fjord. Den var talrig nok til, at fiskeriet efter den havde en reel betydning, og den var en del af det liv, som udfoldede sig mellem åen, søerne og fjorden.

Sådan er det ikke længere.

I dag er helten blevet en sjælden fangst. Det gælder, selv om der gennem årene er arbejdet med udsætninger for at bevare eller genskabe bestanden. Det rejser et oplagt spørgsmål: Hvorfor har det været så vanskeligt at opretholde en bestand af en fisk, der tidligere var talrig og fiskbar i området?

Det er et spørgsmål, der fortjener mere end spekulationer. Det kræver viden om fiskens livsbetingelser, dens fødegrundlag og de omfattende forandringer, der er sket i vandmiljøet. 

En fisk, der fortæller en historie

Helten er en laksefisk, som lever i søer og fjorde og er afhængig af et velfungerende fødenet. Den lever blandt andet af dyreplankton, især i de livsstadier og miljøer, hvor denne føde er tilgængelig. Derfor er helten interessant, når vi forsøger at forstå sammenhængen mellem vandkvalitet, planktonproduktion og fiskebestande.

For helten lever ikke isoleret. Dens muligheder for at overleve og vokse afhænger af de økologiske forhold omkring den.

Når en fisk, der tidligere var talrig, bliver sjælden, bør vi derfor undersøge mere end selve bestanden. Vi må også se på de forandringer, der er sket i dens levesteder og fødegrundlag.

 Gudenåsystemet er gennem tiden blevet påvirket af spærringer, reguleringer og ændrede vandforhold. Tange Sø har ændret vandløbets naturlige forløb, og Randers Fjord påvirkes af både ferskvandet fra oplandet og forholdene i Kattegat. Samtidig har næringsstofbelastning, temperatur og ændringer i de biologiske samfund betydning for vandmiljøet.

Midt i dette billede er der kommet endnu en faktor, som fortjener opmærksomhed: vandremuslingen.

Helt fra Tange Sø fra midt 80'erne. Biolog Henrik Pedersen foretog undersøgelser af bestanden og beregnede at der ville kunne fiskes 40 tons om året. Vandet var fyldt med alger og bestanden af dansemyg var ekstrem. 

Vandremuslingen har ændret vandmiljøet

Vandremuslingen er en invasiv art, der har bredt sig gennem dele af Gudenåsystemet. Den filtrerer store mængder vand for at optage fødepartikler, herunder alger og andet organisk materiale.

Når muslingerne forekommer i store tætheder, kan filtreringen ændre vandets klarhed og påvirke forholdet mellem plankton, bundlevende organismer og undervandsplanter.

Umiddelbart kan klarere vand virke som et tegn på forbedrede miljøforhold. Men klarere vand er ikke nødvendigvis ensbetydende med et sundere økosystem.

Hvis en stor del af de fritsvævende alger fjernes fra vandet, kan det påvirke fødegrundlaget for dyreplanktonet. Og hvis mængden eller sammensætningen af dyreplankton ændres, kan konsekvenserne brede sig videre gennem fødekæden.

Det er her, helten kommer ind i billedet.

Hvis vandremuslingerne reducerer tilgængeligheden af den føde, som helten er afhængig af, kan det tænkes at påvirke fiskens vækst, overlevelse og muligheder for at opretholde en bestand.

Det er en biologisk relevant hypotese. Men vi skal skelne mellem en sandsynlig mekanisme og en dokumenteret årsag. At vandremuslingen har ændret vandmiljøet, beviser ikke i sig selv, at den er skyld i tilbagegangen for helten.

Det ved vi endnu ikke med tilstrækkelig sikkerhed.

Efter at vandremuslingen (Dreissena polymorpha) fror alvor etablrede sig i Gudenåesytemet og Tange Sø er vandet ikke længere grønt af alger. Også de store mængder dansemyg forsvandt.

Tange Sø er et oplagt sted at begynde

Tange Sø indtager en særlig position i Gudenåsystemet. Søen fungerer som et stort, opstemmet vandområde i et vandløb, der tidligere havde et naturligt forløb gennem ådalen.

Her bør vi undersøge, hvordan vandremuslingens filtrering påvirker mængden og sammensætningen af plankton. Det gælder både i selve søen og i det vand, der fortsætter ned gennem Gudenåen mod Randers Fjord.

Hvis der sker væsentlige ændringer i planktonproduktionen, kan det få betydning for fisk, der er afhængige af dyreplankton, og for de organismer, som indgår i deres fødekæde.

Men effekten kan ikke fastslås alene ved at konstatere, at muslingerne findes i søen. Vi har brug for konkrete målinger af muslingernes tæthed, planktonets udvikling og fiskebestandenes tilstand.

Det er også nødvendigt at undersøge, om ændringer i Tange Sø kan spores nedstrøms, eller om andre forhold undervejs har større betydning. 

Den invasive vandremusling stammer fra områderne omkring Sortehavet, Det Kaspiske Hav og Aralsøen. Den blev første gang registreret i Danmark i 1843 og nåede Gudenåsystemet i 2006, hvor den blev fundet i Knud Sø ved Ry. Herfra har den spredt sig gennem søer og vandløb, sandsynligvis blandt andet ved hjælp af kanoer og andet udstyr, der flyttes mellem vandområder. Vandremuslingen filtrerer store mængder plankton fra vandet og kan dermed ændre fødegrundlaget og økosystemet.  

Fra Gudenåen til Randers Fjord

Når vi følger Gudenåen videre mod Randers Fjord, bliver sammenhængene endnu mere komplekse.

Fjorden modtager ferskvand fra et stort opland og rummer et samspil mellem ferskvands- og saltvandstilknyttede arter. Her indgår plankton i fødegrundlaget for blandt andet sild og andre organismer, mens fisk som havørred udnytter fjordens føderessourcer på andre måder.

En ændring i planktonmængden kan derfor påvirke forskellige fiskearter forskelligt. Nogle kan blive påvirket direkte gennem deres egen føde, mens andre kan blive ramt indirekte, hvis deres byttedyr ændrer sig.

Helten er særlig interessant, fordi dens tilbagegang kan være et signal om ændringer i de miljøforhold, den er afhængig af. Men vi kan ikke uden videre overføre en eventuel påvirkning fra Tange Sø til heltebestanden i hele systemet. Fiskens udbredelse, vandringer, gydeområder og lokale fødeforhold skal også indgå i vurderingen.

Vi bør desuden holde Allingåen adskilt fra de øvrige områder i undersøgelsen. Her skal man først afklare, om vandremuslingen er til stede i dag, og i givet fald hvor udbredt den er. En tidligere undersøgelse, der ikke fandt muslinger på de undersøgte stationer, kan ikke fortælle os, hvordan situationen ser ud nu. 

Udsætninger ?

Når en fiskebestand går tilbage, kan udsætninger være et redskab til at hjælpe den. Men udsætninger løser ikke nødvendigvis det problem, der oprindeligt førte til tilbagegangen.

 Hvis fiskene mangler føde, hvis gyde- og opvækstområderne er forringede, eller hvis overlevelsen er lav, kan udsætninger have begrænset effekt.

Derfor bør vi ikke alene spørge, hvor mange helt der er blevet udsat gennem årene. Vi bør også undersøge, hvor mange der overlever, hvor hurtigt de vokser, om de bliver kønsmodne, og om der sker en naturlig reproduktion.

Det er afgørende at kunne skelne mellem fisk, der stammer fra udsætninger, og fisk, der er resultatet af naturlig gydning. Ellers risikerer vi at overvurdere bestandens reelle tilstand.

En bestand er først for alvor selvbærende, når den kan reproducere sig og opretholde sig selv under de eksisterende miljøforhold.

Der stadig en mindre bestand i Randers Fjord. Heltene er fanget i garn ved Stenrevet i efteråret 2026.

Hvorfor undersøger vi ikke årsagerne grundigere?

Det mest bekymrende er ikke alene, at helten er blevet sjælden. Det er også, at vi mangler et tilstrækkeligt samlet og aktuelt grundlag for at forklare tilbagegangen.

Jeg har ikke kendskab til nyere undersøgelser, der på en overbevisende måde fastslår, hvorfor helten er gået så markant tilbage i Gudenåsystemet og Randers Fjord, eller som undersøger vandremuslingens mulige betydning for dens fødegrundlag og overlevelse.

Det er ikke det samme som at sige, at der aldrig er foretaget undersøgelser af helten, eller at der ikke findes relevante data. Men der er behov for at samle den eksisterende viden og undersøge, om den kan forklare udviklingen i bestanden.

En målrettet undersøgelse bør som minimum omfatte:

• Heltebestanden: Hvordan har fangster, bestandsstørrelse og alderssammensætning udviklet sig gennem årene?
• Udsætninger og naturlig reproduktion: Hvor stor en del af bestanden overlever udsætningerne, og forekommer der tilstrækkelig naturlig gydning?
• Vandremuslinger: Hvor tæt forekommer de, og hvor stor er deres samlede filtreringskapacitet i de berørte områder?
• Fødegrundlaget: Hvordan har mængden og sammensætningen af alger og dyreplankton udviklet sig?
• Andre miljøforhold: Hvilken betydning har temperatur, iltforhold, næringsstoffer, spærringer og ændringer i levestederne?

Undersøgelserne bør strække sig over flere år. En enkelt måling eller en enkelt fiskesæson er næppe tilstrækkelig til at afdække sammenhænge, der kan være påvirket af både naturlige udsving og menneskeskabte forandringer.

Vi skylder naturen at finde svarene

Helten er mere end en fisk, som vi tidligere kunne fange, men nu sjældent ser. Den er også en del af historien om Gudenåsystemet og Randers Fjord, og dens tilbagegang bør give anledning til at undersøge, hvad der er sket med de økologiske sammenhænge, som bestanden er afhængig af.

Vandremuslingen er en mulig del af forklaringen. Dens filtrering kan ændre fødekæden, og det er relevant at undersøge, om disse ændringer har betydning for helten og andre fiskearter. Men vi må ikke gøre en mistanke til en konklusion, før dokumentationen foreligger.

Det afgørende er, at vi ikke nøjes med at udsætte flere fisk, mens vi lader spørgsmålet om årsagerne stå ubesvaret.

 Hvis helten skal have en fremtid i Gudenåsystemet og Randers Fjord, må vi vide, hvilke betingelser den har brug for, og om de stadig er til stede. 

Hvor blev helten af? Det spørgsmål kan vi ikke besvare med sikkerhed endnu. Men vi kan begynde med at undersøge det, før endnu en del af vores fælles naturhistorie forsvinder ud af syne. 

Helten er en yderst attraktiv og velsmagende fisk som gør sig godt både varm- og koldrøget.