Gedde: Push-Up

Geddeflue pop up

Et bud på store og kastbare fluer...

Fluer der fylder! 

En god geddeflue skal både fylde godt i vandet, være tiltrækkende, og til at kaste og fiske med en hel dag!

Push-Up har disse egenskaber bl.a takket være monteringen af Pro Soft Disc, der understøtter flashen på den forreste del af fluen (Fish Skull Articulated Shank). 

130514-push-up- gedde

Push-Up er leddelt og bundet med lette materialer, der ikke er vandsugende. 

Sådan binder du en Push-Up geddeflue!

Materialerne er både tilgængelige og prismæssigt overkommelige. Binderækkefølgen er følgende:

  1. På "krogforlængeren" trækkes et stykke krympeflex over krogskaftet. 
  2. Krympeflexen opvarmes så den krymper sig fast om krogskaftet. 
  3. Hullet i en Pro Soft Disc tilpasses så disc'en kan skubbes ind over "krogforlængeren". Placeres midt for. Lidt araldit blandes og fyldes ned på undersiden af disc'en. Hænges efterfølgende til hærdning.
  4. På krogen vindes flashhalen, For at mindske at flashen snor sig omkring krogen stabiliseres de første 10 mm af halen med UVlim eller lidt klar silikone.
  5. I en dubbinglykke spindes flash der klippes ned til omkring 80 mm. 
  6. Efter af flashen er tørnet op til krogøjet afsluttes der på normal vis. 
  7. Forreste del af monteres nu.
  8. Foran Pro Soft Disc'en bindes et hackle eller nogle "bundter" rød marabou.
  9. Fluen afsluttes med at der formes en dubbinglykke og at der spinnes et "flash-hackle" i fuld længde - dvs. 200 - 250 mm.

Lignende artikler:

© 2023 - brakvand.dk - Henrik Leth - Skytten 130 - DK-8920 Randers