Weedbuster - når grøden drilller!

Når grøden driller...

Et stykke gummislange kan i en snæver vending holde fluen fri af grøden!

 

weedbuster_gedde

Har testet weedbuster i Tange Sø, Glenstrup Sø og i den grødefyldte Gudenå

Brug gummi i en snæver vending! 

Ved godt, at man i forbindelse med bindingen af sine fluer kan forsyne dem med diverse former for weed guard, men har man ikke lige fluer der kan fiske i grøden, er weedbuster en god mulighed.
Weedbuster løsningen er et stykke specielt udvalgt gummislange, der skubbes ind over krogspidsen og fastgøres med et stykke tynd tråd i krogøjet. I stedet for at blive fanget af krogen "glider" grøden forbi krogen. Når fisken hugger deformeres gummiet og krogningen foregår på normal vis - ganske enkelt!
Efter hver bid må Weedbuster udskiftet.

Fluefisker erfaringer 

Har som nævnt prøvet weedbuster på geddefluer med stort kroggab. Testen viser, at så længe man kaster roligt med lav linehastighed, er der ingen problemer med at få weedbuster gummiet til at holde. Kastes der hårdt, har jeg oplevet at gummiet deformeres over krogspidsen. 

Har også under et par tørflueture efter havørred i Villestrup å prøvet weedbuster. Her har weedbuster hjulpet med med at holde fluen fri af græs og siv. Da kroggabet er mindre, og da fluerne også er forsynet med et kraftigt hackle, har jeg oplevet færres problemet med deformering ved længere kast og hurtig linehastighed. På kysten virker weedbuster også fint. Har dog ikke i år været ude for at møde generende mængder ålegræs, men det kommer jo nok! 

Yderlige info www.weedbuster.dk 

Lignende artikler:

© 2023 - brakvand.dk - Henrik Leth - Skytten 118 - DK-8920 Randers