Snail Fly

snail fly

I mange ørredsøer udgør snegle en stor del af ørredens føde. Sneglene er modsat hvad man umiddelbart skulle tro meget mobile. De kan ved hjælp af en lille smule luft, som opsamles i huset, lade sig stige op til overfladen og derfra drifte med vind og eventuel strøm.

Ørreden tager sneglene både på overfladen og mens de stiger mod overfladen.

snegl

Sneglen er på størrelse med en lillefingernegl og udgør i mange søer en væsenlig del af ørredens føde. 

snailfly oerred

Bækørreden kunne ikke stå for min snail-fly, som fiskes på en flydende line, monteret med forfang og en lang spids, typisk 0,14 mm. - 0,16 mm. 

Bindevejedning:

Krog: TMC 900 BL #12 - 18

Bindetråd: Lys/brun

Krop: Påfugl (2 - 3 herl) 

Hackle: Agerhøne.

Jeg binder fluen med lidt foam under påfugleherlen for bedre flydeevne og mere fylde, eller lidt belastning når jeg ønsker en synkende flue. Belastede fluer binder jeg med den lyse bindetråd og de flydende med den brune. (Så kan der ses forskel når de ligger i æsken).