Lørdag den 14. december 2019.
Mange steder, som her ved Nørreåen, bliver grøfterne der skal aflede vandet fra engene ikke renset.
Kolindsund 1955, Vedø nær Kolind: Vandløbet er reguleret og der er drænet. Engene benyttes endnu til græsning.
Engene blev oprindeligt brugt til afgræsning og høslæt. Jævnlige oversvømmelser øgede frugtbarheden og udbyttet.
Så blev der givet tilskud fra staten til dræning og udretning af vores vandløb. Maskinerne blev sat ind, og mange steder blev der dyrket korn. Langsomt, men sikkert sank jorden sammen, flere steder op til 1,5 meter. I dag er de fleste af disse lavbundsjorde ikke længere dyrkbare og ikke tilgængelige for tunge maskiner. Det er ikke længere muligt at dyrke fx. korn.
Landbruget, der gennem generationer er blevet afhængig af støtte fra skatteyderne, vil nu have vores i forvejen kanaliserede vandløb yderligere uddybet. Ligeledes skal grøden skæres oftere. Selvfølgelig er det igen skatteyderne der skal betale.
Større mænger regnvand som følge af klimaforandringerne, og de sammensunkne engjorde, betyder at de lavtliggende enge og ådale ikke længere er dyrkbare. Flere og flere erkender da også, at selv evig grødeskæring og uddybning af vandløbene, ikke gør engene tilgængelige for maskiner og korn.
Men så skal skatteyderne endnu engang til lommerne. Der skal betales erstatning og den skal være høj, lyder det fra en del af landbruget der tidligere, både har fået store økonomiske tilskud til dræningen og dyrkning.
Kolindsund 2005, Vedø nær Kolind: Dræning, opdyrkning og tunge maskiner har tydeligvis fået engene til at synke. I stedet for græssende kreaturer er der dyrket korn.
Kolindsund, december 2019, Vedø nær Kolind: Engene synker stadig...
Gudenåen afvandet et område på størrelse med Fyn. Ådalene er de fleste steder drænet og efterfølgende sunket sammen. Skal der styr på vandet og de stigende mængder nedbør, skal vandet forblives længst mulig i det område hvor det falder.
Se videoen hvor Bent Lauge Madsen forklare baggrunden for de store mængder vand i ådalene.