Torsdag den 17. april 2025 
Debat: Udviklingen i landbruget er hovedårsagen til affolkningen af landdistrikterne. Gennem de sidste 60 år har større besætninger og færre ansatte betydet, at behovet for arbejdskraft er faldet markant – og dermed også befolkningstallet i landområderne.
Mere brug for energi end svinefoder
Der er en voksende tendens til at pege fingre ad vedvarende energikilder som vindmøller og solceller, når snakken falder på affolkningen af vores landdistrikter. Men lad os slå det helt fast: Det er ikke energiproduktion fra vind og sol, der tømmer landsbyerne for liv. De reelle årsager stikker dybere – og de handler først og fremmest om landbrugets udvikling og de skiftende økonomiske vilkår på landet.
Landbrugets udfordringer er kernen
Tænk blot på, hvor mange slagterier der er lukket de seneste år – ikke fordi der er færre svin. Tværtimod er produktionen steget. Men i stedet for at bruge det nærliggende slagteri, vælger mange landmænd i dag at sende smågrise og slagtesvin ud på lange ture gennem Europa.
Det er en trist udvikling. For når fx. et slagteri lukker, mister lokalsamfundet ikke bare arbejdspladser – det mister identitet, økonomisk fundament og troen på fremtiden. Alligevel fortsætter mange fra højrefløjen med at skyde skylden på vindmøller og solceller, som om de er hovedskurkene i fortællingen.
I 1946 var over 525.000 danskere ansat i landbruget. Men det tal var i 1980 faldet til 195.000, og i dag er det nede på kun 63.000, hvilket svarer til 2-3% af arbejdsstyrken
Vi har brug for grøn energi – men hvordan?
Lad os være ærlige: Danmark har brug for stabil, grøn energi – både til fjernvarme og fremtidige behov. Eksempelvis er vores lokale Verdo ved at omstille sig således, at en stor del af fremtidens varme skal proceres med elektricitet. Vedvarende energikilder som vind og sol er en del af løsningen.
Men spørgsmålet er: På hvilke betingelser?
Skal vi prioritere solceller på tage, som er en dyrere løsning, eller bør vi udnytte åbent land og havvind, hvor vi mere effektivt kan producere grøn strøm uden at belaste de enkelte husholdninger?
Svaret er, at der bliver brug for masser af havvind og at der produceres energi både i det åbne land og i by og industri områder.
Hvem vil have en svinefabrik som nabo?
Vi bliver også nødt til at tale om de reelle gener, som mange oplever i landdistrikterne – ikke fra vindmøller, men fra det industrielle landbrug. Lugtgener, støj, forurening og forringet livskvalitet er dagligdag for mange, der bor tæt på store husdyrproduktioner.
Derfor giver det ingen mening at placere skylden for affolkning på grøn energi. Det fjerner fokus fra de egentlige udfordringer. I stedet skal vi arbejde for at skabe bæredygtige lokalsamfund, hvor der er plads til både moderne landbrug og grøn omstilling.
Det handler om balance
Det handler ikke om at vælge mellem vedvarende energi eller et stabilt landbrug. Det handler om at finde den rette balance – en balance, der kan styrke og revitalisere vores landdistrikter i stedet for at udpine dem.
I stedet for at dæmonisere de grønne løsninger, bør vi se dem som nødvendige redskaber i en større helhed. En helhed, hvor landbrug, energiproduktion og lokalsamfund går hånd i hånd mod en bæredygtig fremtid.
Tid til at tage skyklapperne af
Det er på høje tid at fjerne de blinde pletter i debatten om affolkning. Vi må turde se på, hvad der reelt driver folk væk fra landdistrikterne. Det kræver, at vi adresserer de strukturelle udfordringer i landbruget – og samtidig anerkender den rolle, grøn energi kan spille i at skabe fremtidens levende, bæredygtige lokalsamfund.
Lad os åbne øjnene. Det er nu, vi skal tage ansvar og skabe løsninger, der både fremmer bæredygtighed og livskvalitet i Danmarks landdistrikter. 
I dag bruges hovedparten af landbrugsjorden på at dyrke foder til svineproduktionen. En produktion, der både belaster miljøet, har store dyrevelfærdsmæssige udfordringer – og ofte ikke er økonomisk bæredygtig. Fremtiden ligger i færre svin og højere kvalitet.
