Fjellerup, storm og nationalfisk!

Fredag den 3. oktober 2025.251003 fjellerup lavt vandDjursland, Fjellerup: Stormen Amy giver fralandsvind og ømme ben i Fjellerup, mens Danmark udnævner rødspætten til nationalfisk – et symbol på politisk varm luft og miljøforfald.

Når rødspætten bliver symbol på grøn illusion

Stormen Amy banker på fra vest. Ikke sådan rigtig ind i fjæset – næh, den giver os “kun” en fralandsvind, der føles som en fitnessinstruktør fra helvede. Benmusklerne, der skal arbejde med svømmefødderne, bliver sat på overarbejde. Tja, de fungerer glimrende som torturredskab, hvis nogen skulle få brug for det.

Vi er taget til Fjellerup – Lars Andersen, Thomas Sams og jeg – for at nyde den friske luft og drømmen om fisk!

Vandet som den sydøstlige vind så venligt har fragtet over til Sverige sammen med de store havørreder er indbydende. Vandstanden er omtrent en halv meter under normalen. Det ser måske dramatisk ud, men snart, i løbet af de næste par dage, vender vandet tilbage i flerdobbelte mængder.

Ude bag yderste revle fanger jeg to mindre ørreder, som straks bliver genudsat – forhåbentlig har de travlt med at vokse sig store nok til at overleve iltsvind, forurening og alt det andet, vi mennesker har planlagt for dem. 

Men lad os glemme vinden, muskelsmerterne og vandstanden et øjeblik. I dag er nemlig en historisk dag: Danmark har fået en nationalfisk!

Trommehvirvel: Rødspætten.

Fordi… ja, hvorfor egentlig? Måske fordi det ser pænt ud på en PowerPoint-slide hos ministeren, der – rent tilfældigt selvfølgelig – har haft eller stadig har økonomiske interesser i de samme havbrug, der, sammen med landbruget og lidt overløb fra renseanlæg, har gødet havet med kemisk kvælstofsuppe i årevis.

Men pyt – vi har nu en nationalfisk, og Danmark kan endnu engang sole sig i grønne glorieprojekter. Fiskene dør, men vi kan da altid trøste os med, at 17.000 naive danskere har stemt. Eller, i mit tilfælde, bevidst ikke stemt, fordi hele cirkusset minder mere om et realityshow end seriøs naturforvaltning.

Stormen Amy? Den går over. Men stormen af varm luft fra Christiansborg… den hænger vist ved. 

251003 fjellerup vind

Thomas Sams og bådbygger Lars Andersen fisker i området uden for yderste revle. 

251003 fjellerup vindmills

Vindmøllerne ved Overgaard snurre lystigt og sikre os en billig elregning.  

 251003 fjellerup lars thomas

 Benmusklerne får lov at slappe lidt af mens vi nyder en pilsner og får en god snak. 

Viden og Debat

Arrangementer

Tirsdag den 24. november kl. 19.00: Gud fri mig for den natur – oplæg og debat om Gudenåens fremtid - Hvad skal der ske med Gudenåen? Henrik Leth har i mere end 30 år arbejdet for en fritløbende Gudenå. Denne aften fortæller han om sine visioner og om, hvad en fritløbende Gudenå kan betyde for naturen, miljøet og livet i fjorden. - Der bliver naturligvis også god tid til spørgsmål og debat. - Sted: Voruphuset. - Arrangør: Henrik Leth, kommuneforeningen og AOF


Fluebinding i Randers: Kom og vær med til en hyggelig dag med fluebinding, gensidig inspiration og masser af god snak.

📅 Lørdag den 30. januar 2027
🕘 Kl. 09.00 til 17.00
📍 Naturcenter Randers

Tilmelding: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. Alle med interesse for fluebinding er velkomne, uanset erfaring. Arrangør: FFF DK


flyfair2027


Fællesfisketure? Mere på Pontonklubben


Nyt og politik

Nordic Waste

200 nordic waste