Lørdag den 8. august 2026.
Gudenåens fremtid må ikke afgøres af et lokalt politisk flertal. Faglighed, lovgivning og naturhensyn skal veje tungere end lokale interesser og kortsigtede politiske beslutninger.
Indløbet fra den opstemmede Gudenå til værkets turbiner.
Gudenåens fremtid kan ikke afgøres af et lokalt politisk flertal i Viborg
Forvaltningen i Viborg Kommune har udarbejdet et udkast til afslag på ansøgningen om at indvinde vand fra Gudenåen og Tange Sø til produktion af elektricitet på Tangeværket. Sagen skal behandles på mødet i Teknik og Miljø den 13. august.
Det burde være en sag, hvor faglighed, lovgivning og hensynet til naturen står øverst.
Men meget tyder på, at sagen er ved at udvikle sig til noget helt andet.
Et politisk flertal i Miljø- og Teknikudvalget og Viborg Byråd synes parat til at tilsidesætte forvaltningens faglige vurderinger. Det rejser et principielt spørgsmål:
Skal et lokalt byrådsflertal kunne afgøre Gudenåens fremtid?
Gudenåen er ikke bare en lokal å i Viborg Kommune. Den udspringer ved Tinnet Krat, løber gennem syv kommuner og ender i Randers Fjord. Den er et sammenhængende økosystem, hvor ændringer ét sted kan få konsekvenser langt ned gennem vandløbssystemet.
Derfor er det også besynderligt, hvis Gudenåens fremtid reduceres til et spørgsmål om lokale politiske særinteresser og en enkelt kommunes ønske om at fastholde en bestemt anvendelse af vandet.
Forvaltningens anbefaling bygger ikke på politiske mavefornemmelser. Den bygger på faglige vurderinger, undersøgelser og mange års arbejde med et komplekst vandløbssystem.
Hvis politikerne vælger at tilsidesætte den faglige vurdering, bør de som minimum kunne forklare, hvilket fagligt grundlag de selv bygger beslutningen på.
For det handler ikke bare om Tangeværket.
Det handler om, hvorvidt vi i Danmark tager vores natur- og miljølovgivning alvorligt. Det handler om, hvorvidt lovpligtige habitatvurderinger og faglige undersøgelser skal respekteres, også når konklusionerne er politisk besværlige.
En beslutning, der tilsidesætter faglige og lovmæssige hensyn, kan få konsekvenser langt ud over Viborg Kommune. Det kan føre til retlige konflikter, krav fra myndigheder og i sidste ende også økonomiske konsekvenser. Men endnu vigtigere er risikoen for, at vi langsomt accepterer en politisk kultur, hvor naturhensyn kan tilsidesættes, når de står i vejen for lokale interesser.
Det er en farlig vej.
Gudenåen er Danmarks længste vandløb. Den er en del af vores fælles naturarv og en levende forbindelse mellem landskab, søer, ådale og fjord.
Derfor bør Gudenåens fremtid ikke afgøres bag kommunegrænser
Staten har givet kommunerne ansvaret for dele af Gudenåens forvaltning. Her må det samtidig sikres, at de nationale natur- og miljøinteresser ikke bliver tabt mellem lokale politiske flertal.
Regeringen og Folketinget bør derfor følge sagen tæt.
Det er ikke et spørgsmål om at tilsidesætte det kommunale selvstyre. Det er et spørgsmål om at erkende, at nogle naturværdier er så betydningsfulde, at de rækker langt ud over den enkelte kommune.
Gudenåen tilhører ikke Viborg. Den tilhører os alle
Og den tilhører også de generationer, der kommer efter os.
Derfor må beslutningen om Gudenåens fremtid baseres på faglighed, lovgivning og hensynet til naturen. Ikke på, hvem der kan mønstre flest stemmer i et byråd.
Når det handler om Gudenåen, må perspektivet være større end lokalpolitik.
Sensommer og efterår trækker blankålene. I Gudenåen ender mange af de udrydningstruede og rødliste fisk i de dødlige turbiner.
