Kanalisering af Gudenåen - fortsat

Onsdag den 5. august  2026.260803 nej opgravning gudenaa 2Gudenåen: Ikke længere flertal, heller i Miljø og Teknik Udvalget. Forslaget om opgravning af Gudenåen skal igen behandles i byrådet. 

Der var brug for mange tilladelser og et udbud

Et flertal i Byrådet (16/15) besluttede 22 juni 2026, at der i sommeren 2026 skal gennemføres en oprensning i Gudenåen særligt ved E45-broen (sandøer) og ved Nørreåens udmunding i Gudenåen. Formålet med oprensningen er at give bedre mulighed for sejlads på Gudenåen. 

Forvaltningen har efterfølgende oplyst til byrådet, at den nødvendige myndighedsbehandling og det efterfølgende udbud af opgaven ikke giver forvaltningen mulighed for at gennemføre en oprensning i sommeren 2026.

Den nødvendige myndighedsbehandling af en ansøgning om oprensning af Gudenåen omfattede en afklaring af mulighed for tilladelser i forhold til vandløbsloven, dispensation fra naturbeskyttelsesloven, gennemførsel af en habitatvurdering og en miljøvurdering af projektet.

Første trin i processen med at opnå tilladelse til at gennemføre oprensning i Gudenåen udgjorde således af en ansøgning herom til vandløbsmyndigheden.

For at arbejde videre med sagen havde forvalltningen brug for en afklring af følgende: 

  1. Formål med oprensningen 
  2. Lokalisering og afgræsning af det/de områder i Gudenåen, hvor sejladsen skal kunne udøves under forbedrede sejladsforhold inklusiv E45 broen og udmundingen af Nørreåen. 
  3. Forventninger til, hvilke skibstyper og aktiviteter, som skal kunne foregå i Gudenåen.
  4. Forventninger til varigheden af mulighederne for forbedret sejllads.
  5. Lokalisering og fleksibilitet af de nødvendige sejlrender (hvor mange gange årligt må man leve med en varierende dybde og bredde) 
  6. Økonomiske rammer for oprensningen 
  7. Antal måneder om året, hvor sejlads er forbedret

På baggrund af forventningsafklaringen ville forvaltningen udarbejde en ansøgning til myndighedsbehandlingen. For at sikre upartiskhed og neutralitet skulle forvaltningen indgå en aftale med en ekstern rådgiver til at vurdere vandløbsmyndighedens udkast til afgørelse om oprensning, og afgørelsen herefter forelægges til politisk godkendelse. 

Forvaltningen gjorde i oplægget til mødet MTU opmærksom på,  at sandbunden i Gudenåen helt naturligt flyttes gentagne gange årligt på grund af strømmen i Gudenåen, hvorfor en oprensning ikke ville kunne garantere, at åen er sejlbar for dybere stikkende både.. 

Tilladelser og udbud

Det var og er fortsat forvaltningens vurdering, at det vil være vanskeligt at opnå tilladelse til oprensningen. Hvis det efter den nødvendige myndighedsbehandling af ansøgningen vurderes muligt at kunne meddele en tilladelse til oprensningen, vil opgaven derefter skulle i udbud. Et udbud, som blandt andet skyldes, at forvaltningen ikke har eget materiel eller ekspertise til at kunne løse opgaven i driften. Udgifterne til oprensningen skulle ligeledes  findes ud af særskilte midler idet det nuværende budget til vandløbsdrift ikke indeholder midler afsat til oprensning.

Vakler byrådsflertallet? 

Anker Boje fra Østbroen var sygemeldt under byrådsmødet den 22. juni.

Anker Boje fortæller, at han ikke vil kunne støtte den foreslåede opgravning og dermed stemme mod anbefalingerne fra forvaltningen. Når sagen igen skal behandles i byrådet, vil der således ikke længere være flertal.

Som suplelant for Anker Boje var Bo Ratz indkaldt som stedfortræder. Bo Ratz stemte for opgravningen.  

Miljø og Teknik Udvalget, Randers.

På udvalgets møde den 4. august blev sagen igen behandlet.

Socialdemokratiet stillede følgende forslag: MTU kan ikke anbefale en oprensning af Gudenåen som et byrådsflertal besluttede på byrådsmødet d. 22. Juni 2026.

Et flertal på 4 indstiller forslaget godkendt. Imod stemte Frank Nørgaard, Anders Henrik Jensen og Niels Jørgen Thomsen. 

Anders Henrik Jensen deltog som stedfortræder for Tommy Bødker Jensen.

2620731 oprensning gudenaa procesplan

Der er mange instanser der skal godkende en eventuel opgravning af Gudenåen. 

260731 gudenaa oprensning forklar proces

 Læs også: Byrådsflertal vil kanalisere Gudenåen 

Nyt og politik

Nordic Waste

200 nordic waste


Ulnits.leth

LIVESTREAMING: POLITIK, MILJØ OG FISK!