Mandag den 22. juni 2026.
Byrådet, Gudenåen: Alle partier og lister havde ordet til sagen som viste store modsætninger mellem den "grønne" og den "sorte" del af byrådet.

Afstemningen viste hvem der er for og mod natur og biodiversitet. Det er forøvrigt anden gang at byrådsflertallet (kvægsagen) mod anbefalinger fra forvaltningen går mod loven.
Gudenåen skal ikke være en "motorvej" for lystbåde
Var i dag indkaldt som stedfortræder fra sociademokratiet til byrådsmødet i Randers.
En af sagerne på dagsordenen (234) var et forslag om en opgravning af Gudenåen. Formålet er at gøre åen mere fremkommelig for store motorbåde, som det fremgår af forslaget.
I debatten som kan se på kommunens hjemmside sagde jeg blamdt andet:
I dag spørger jeg: Er det virkelig en god idé, at skatteborgerne i Randers skal lade flere millioner gå til oprensning af Gudenåen for at gøre livet lettere for store motorbåde? Det spørgsmål bør stå klart, før vi lader skattekroner forsvinde i en å, der snarer bliver et bundløst hul.
Forslaget har intet gøre med naturgenopretning - tværtimod!
Det er kanalisering pakket ind som “oprensning” – en operation, der fjerner åens skønhed for at skabe en motorvej for motorbåde.
Og lad os tale om, hvordan åen egentlig fungerer. Gudenåen er ikke en tilstoppet håndvask; den er et dynamisk system, der allerede styrer store vandmængder.
Det, der virkelig skader, er de tunge motorbåde, der ikke bare laver små bølger, men rigtige store hækbølger, som æder brinkerne og flytter sediment.
Reglerne er klare: Kommunen har ikke pligt til at bruge skattepenge på at sikre sejladsen på Gudenåen.
Naturbeskyttelse er ikke unødvendig bureaukrati; det er nødvendigt for at bevare vores værdifulde miljø.
Så lad os tænke os om. Skal vi virkelig lade millioner gå til at tilpasse åen til mere bekvem fritidssejlads, vel vidende at det skade vores vandløb?
Gudenåen er ikke et anlægsprojekt. Den er et levende system, som fortjener bedre.
Vedtaget
Et forslag fra Kasper Fuhr fra Velfærdslisten om at sende sagen retur til udvalget bl.a. for at sikre penge til oprensningen (flere millioner) belv afvist af det borgerlige flertal. Efterfølgende blev hovedforslaget vedtaget med stemmetallet 16 -15.
Debatten
Du kan se og høre debatten på kommunens hjemmeside - sag 234: https://randers.kommune-tv.dk/watch/11564?t=3h23m37s&chapter=170060
Læs også:
Kvægsagen - En anden ulovlig byrådsbeslutning: Opdateret - Kvægbrug ved Skalsåen: Om igen!
Ankes
Er sikker på at de grønne organisationen vil anke flertallets beslutning.
Forslag og bilag
Du kan læse forslag, indstillinger fra forvaltningen og øvrige bilag her: https://dagsordener.randers.dk/vis?id=ad42ef6d-2350-4fca-9df5-4f50306e1ea6&punktid=2a1af78b-e735-4792-8ed2-fe78ba9d265d


Hækbølgerne fra motorbådssejlads underminere og ødelægger brinkerne og er med til at øge sediment vandringen i åen. Forslagstillerne hævder det er er signalkrebsen der har skylden.

De våde enge syd for Randers benyttes ikke længere til landbrug. På byrådsmødet blev der talt om erstatning, men spørgsmålet er om lodsejerne kan dolumentere et tab...?




