Morgen makreller

Lørdag den 22. august 2020.200822 fjellerup henrik leth makrel

Makrellerne har i år en rigtig god gennemsnitsstørrelse.

Djursland, Fjellerup

Fjæsing i hvert kast!

Der gik kun få sekunder fra fluen ramte vandet til den første fjæsing var kroget.

Efter 4-5 fjæsinge mere prøvede jeg at sejle ud på dybere vand, godt et par hundrede meter fra land. Også her var der med det samme fjæsing.

Med færre rovfisk som torsk og sej, men tilgengæld masser af fødeemner, har fjæsingen fået ekstremt gode forhold og stort set ingen fjender. Den trives tydeligt vis"

Sejlede hen til revet og håbede på en ørred. Også her blev fluen straks inhaleret af den smukke fisk med de lumske giftige pigge. 

Fik også selskab af en af området mange sæler, der åbenbart syntes jeg, i min lille oppustelige båd med den lydfri motor, var spændende at følge og iagtage. 

Først efter solopgagen, efter syv stilnede det af med fjæsingerne. Jeg kunne nu have fluen i vandet uden at der med det samme var interesserede fjæsingerne.

Makreller

Mødte ikke de store stimer af jagtende og hurtigsvømmende makreller. I stedet måtte jeg fiske til solofisk på omkring 3 meter vand. Fisk der til gengæld havde en flot størrelse og virkelig kunne presse min #5 stang.

Blev mens jeg fiskede indkaldt til et skype-møde i vores byrådsgruppe og indstillede derfor fiskeriet lidt i ni. Mødet kunne jeg så deltage i samtidig med at havudsigten kunne nydes. 

200822 fjellerup solopgang

Selvom der var lidt vind, var der god belønning i at få lettet dynen!

200822 fjellerup makrel

Så skal der igen gang i rygeovnen!

 

Lignende artikler:

© 2023 - brakvand.dk - Henrik Leth - Skytten 118 - DK-8920 Randers