Tirsdag den 22. december 2020.
Fornæs fyret set fra revet der i tidens løb har tilgodeset mig med torsk, sej og ørred.
Nogle timer i dønningerne gjorde godt over på en hyggelig fødselsdags sammenkomst.
Vemodigt tilbageblik
Efter en rigtig hyggelig intim fødselsdag, som blev fejret med en "rigtig" herrefrokost - sild, sylte m.v, og masser af snaps, var jeg en anelse tung i hovedet. Blev hurtigt klar over, at bedste kur nok var en tur på kysten.
Søsatte neden for Fornæs fyret og fiskede nogle timer over revet der tidligere har præsteret godt alle årstider.
Vandstanden var lav og mens jeg var ude steg vandet en anelse.
Strøm og dønninger satte god bevægelse i vandet og over det lave vand, kunne jeg nyde synet af blæretangen, der svajede indbydende i takt med vandets bevægelser.
Mens jeg fiskede tænkte jeg tilbage på tidligere tider.
Pladsen var i 80'erne og begyndelsen af 90érne et sikkert spot, der altid gav bonus i form at nogle smukke kysttorsk, som typisk havde samme rødbrune farve som det blæretang der vokser tæt på stenene.
Tænker at vi er blevet så "kloge" og at vi ved så meget, og alligevel har tilladt overfiskeri og en fiskeriforvaltning, der stort set har udryddet de fleste oprindelige kystnære torsk og sej.
Jo, det er deprimerende og jeg kan ikke lade være med at være taknemmelig over trods alt, at have oplevet "de gode tider".
På dagens tur var forholdene perfekte, men det blev ikke til fisk. Til gengæld havde hovedet det meget bedre da jeg igen satte kursen mod Randers.
Det var det meste af dagen overskyet dog uden den store mængde nedbør.