Søndag den 9. maj 2021.
Den friske vind og tidevandet havde flyttet meget vand fra vores side af Kattegat.
Djursland, Fjellerup
Masser af hornfisk, et par smolt, en ørred og en knækket krog
Da jeg kørte fra Randers var det vådt og køligt. Ved Fjellerup var regnen ophørt og solen tittede så småt frem mellem de lave skyer og disen.
Vandstanden var lav, men hvad jeg ikke var klar over at endnu mere vand ville blive blæst over mod den svenske vestkyst.
Mærkede med det samme at der var mange bidelystne hornfisk, både i det mellemste badekar og ude bag sidste revle.
I pedioder var der synlig leg og i næste hvert kast var der hornfisk der nappede og fulgte min flue.
Selv om jeg havde lovet naboen hornfisk, prøvede jeg at undgå et kroge for mange af de langnæbbede. Når jeg mærker de napper i fluen, stramme jeg ikke op. Dette på trods bleve det til 9 hornfisk, der nærmest krogede sig selv.
Ørreden hugger erfarings mere aggressivt. Typisk tages fluen og ørreden vender og kroges typisk i mundvigen.
Havde fornøjelse at to smolt bed på min XL-streamer. Heldigvis afkrogede de sig selv, men dejligt at se at der også er kommet smolt i det nærings- og føderige kystvand.
Sluttede med, at en lidt større ørred, vel omkring 45 - 50 centimeter blev fristet. Det blev til et par rusk og et hop, inden det var forbi. Da jeg senere inpicerede fluen, kunne jeg se at krogen var knækket på grund af tæring. Jo, jeg må se at blive bedre til at skylle og tørre fluerne når de har været brugt i det salte.
Mens jeg havde været ude var temperaturen blevet fordoblet og lå tæt på de tyve grader. Sommeren er kommet!
Linebakken er lavet af bunden af en murebalje. Bemærk magneterne til at holde fluerne, stangholderen og den gule dybdemåler foran GoPro.
Ørreden var i mindre størrelse, men alligevel mere end den tærede krog kunne holde til.
Så er der en portion hornfisk til deling med en af mine søde naboer.