Perfekte forhold og et enkelt nap

Søndag den 16. marts 2025.250316 esby nedkorselDjursland, Helgenæs, Esby: Flere havde valgt at bruge søndagen på en fisketur. Forårssolen skinnede, vinden skabte små bølger og dønninger – en ideel kombination for os stangsvingerne, når det gælder om at overliste en mulig ørred.

Sol, snak og gode minder

Søndag havde jeg den fornøjelse at tage på fisketur med bådbygger Lars Andersen og Henrik Minor Vedel (Mong) til det naturskønne område ved Esby på Helgenæs.

Når jeg ligger i pontonbåden på vandet sådan en dag, kan jeg ikke lade være med at beundre naturens skønhed og de perfekte forhold for fiskeri. Forårssolen skinnede, vinden skabte små bølger og dønninger – en ideel kombination for os stangsvingerne, når det gælder om at overliste en mulig ørred.

Mange stangsvingere 

Vi var ikke alene denne forårssøndag; i løbet af formiddagen var der også 10-12 andre håbefulde fiskere, der var i gang med fluer og blink. Det er altid spændende at være omgivet af ligesindede mennesker, der deler passionen for fiskeri. Desværre så og snakkede vi ikke nogen med fangst!

Gode minder om et bedre fiskeri 

jeg mig tid til at tale med et par andre erfarne fiskere på stranden, som mindedes de glade dage tilbage i 90'erne og 00'erne.

Vi huskede tydeligt, hvordan der blev udsat store mængder ørredsmolt både som mundingsudsætninger og direkte langs kysten, hvilket virkelig satte gang i fiskeriet.

Desværre er disse udsætninger blevet kraftigt reduceret i de senere år, og det har tydeligt haft en indvirkning på bestanden af havørreder.

Selvom der er gjort meget for at forbedre vandløbene, der ofte er udsat for forurening, opgravning og sandvandring, er der stadig lang vej igen. Vores hårdt belastede vandløb kan de fleste steder ikke producere tilstrækkeligt med ørreder der kan sikre et rimeligt fisketryk. 

Vi er mange, der deler opfattelsen af, at det er både nødvendigt og gavnligt at forbedre tilstanden i vores vandløb, men det er tydeligt, at vi ikke kan nøjes med det, hvis vi ønsker et bedre fiskeri i fjordene og langs kysten.

Det er en kompleks problemstilling, hvor både naturpleje og udsætning af fisk skal spille sammen for at sikre, at fremtidige generationer også kan nyde glæden ved fiskeri. Men det er muligt hvis vi vil!

På dagens tur havde jeg kun et enkelt nap og hørte desværre ikke om øvrige fangster i området.

Som vi afsluttede vores tur, kunne vi ikke undgå at reflektere over både de udfordringer og muligheder, der ligger forude for vores kyster og vandløb.

Jeg ser igen frem til næste fisketur, hvor vi forhåbentlig finder fisk. 

250316 esby momg lars

Tid til kaffe og en snak. Til venstre Henrik Minor Vedel og til højre båsbygger Lars Andersen.   

250316 esby waves

Dagen bød på perfekte forhold med god bevægelse i vandet.  

Lignende artikler:

© 2023 - brakvand.dk - Henrik Leth - Skytten 130 - DK-8920 Randers