Fredag den 7. august 2026.
Helgenæs, Esby: En morgentur bød på smukke omgivelser, godt selskab og synet af en springende havørred, men også en bekymrende stilhed i et hav uden liv.
Fiskede over dybt vand, tæt på kysten og midt imellem
Nogle fisketure bliver husket for de fisk, man fanger. Andre bliver husket for det, man ikke ser.
Denne morgen gik turen til Esby på østsiden af Helgenæs.
Vinden kom frisk fra vest, og derfor faldt valget på den åbne østvendte kyst.
Jeg ankom som den første lidt før klokken seks, næsten en time før vores aftalte mødetid.
Der er noget særligt ved at stå alene på stranden, mens dagen langsomt vågner. Lyset bliver stærkere minut for minut, bølgerne finder deres rytme, og forventningerne vokser.
Mens båd og grej blev gjort klar, kom belønningen med det samme. Godt ude over revet brød en havørred på omkring 50 centimeter vandoverfladen i et flot spring. Ét eneste glimt var nok til at få pulsen op. Jeg kom hurtigt på vandet og fiskede koncentreret med alt det, erfaringen har lært mig gennem årene.
Lidt senere stødte Lars Andersen og Henrik Minor Vedel til, og vi afsøgte pladsen og området helt ned til Naurefterskolen grundigt.
Men den ene springende fisk skulle vise sig at være dagens eneste livstegn. En plads, der tidligere næsten altid havde budt på aktivitet, virkede nu underligt tom.
Vi hverken mærkede eller så flere havørreder. Ingen torsk. Ingen sej. Ingen makreller. Ingen hornfisk. Heller ikke de meget omtalte fjæsinger viste sig.
Mest bekymrende var måske fraværet af små fisk og andet liv i det lave vand.
Ingen stimer af yngel tæt under land og ingen tobiser, der pilede hen over sandrevlerne. Det var, som om havet havde trukket vejret ind og glemt at puste ud igen.
Det er svært ikke at tænke over, hvad der er sket med vores kystvande. Når selv de pladser, der engang var sikre kort, virker livløse, er det svært at affeje det som en dårlig fiskedag. Havet sender sine egne signaler, hvis man tager sig tid til at lytte.
Vi sluttede før middag. En kold øl, en god snak og et par grin satte punktum for dagen. Fiskene udeblev, men det gjorde kammeratskabet heldigvis ikke.
Der snakkes grej og stænger. Forrest Henrik Minor Vedel og manden i orenge, Lars Andersen.
Forskellige fluer blev afprøvet...
Den populære plads have vi for os selv.
