Mere rusk i kæppen!

Lørdag den 18. maj. Randers Fjord. Med masser af sol, lidt østlig vind og en temperatur der fik sveden frem på panden, var valget let: Et par timers geddefiskeri i fjorden...

130518 bredningen

Da jeg ankom var Gunner Schrøder næsten klar til søsætning.  

Faldende vand og mudder

Med en vækst på flere centimeter om dagen sker der ting og sagen i vandkanten og på bunden. Lyset og varmen gi'r liv og man kan næsten se vegetationen gro. 

Begyndte fiskeriet lidt øst for lystbådehavnen og snart sad den første gedde på min nybundne "Push-Up" geddeflue, der fylder godt og har et godt svæv uden at være for tung at kaste med. 

Gedden var en udleget hanfisk. Snart var der "telefon" igen, denne gang en tilsvarende gedde. 

Så at Gunner havde en gedde der kæmpede bravt og roede hen til ham for at tage et par billeder. Som det ses er denne gedde endnu ikke færdig med at gyde.

Trak fluen efter båden mens jeg rorede et par hunderede meter længere østpå. Her blev det endnu en gedde og synet af rørhøgen, der patruljerede målbevist og sivene.

Endnu et par tilbud og et par gedder måtte ind og hilse på inden jeg sluttede. Små tre timer fiskeri havde givet syv gedder i god forårskampstemning.

Vandet var fortsat faldende og da skulle, måtte jeg konstatere at båden ikke kunne flyde og at bunden var meget mudret. Skulle nok have taget bådrampen i havnen og derved havde sparet vask af waders og andet grej da jeg kom hjem.

130518 gedde HL

Dagens sidste gedde huggede i første omgang fejl af fluen. I næste kast sad den der.{jcomments on}

 

 

 

Lignende artikler:

© 2023 - brakvand.dk - Henrik Leth - Skytten 118 - DK-8920 Randers