Torsdag den 25. februar 2025.
Gudenåen ved Randers: Selv om det heller ikke i dag blev til gedder nød jeg den grå dag i åen. Fiskede små tre timer i faldende vand.
Mester i tålmodighed – og snart foredragsholder!
Endnu en uforglemmelig dag på Gudenåen! Eller... det ville den have været, hvis der bare havde været skyggen af en fisk. Men hvorfor lade noget så trivielt som fangst ødelægge en god fisketur?
Jeg tilbragte små tre timer i faldende vand – ikke bare uden at fange noget, men også uden at se det mindste til gedderne eller andre fisk. Det må siges at være en præstation i sig selv! To ture i træk uden fisk – det må næsten være en rekord. Mon jeg skal fejre det med en medalje i "tålmodighed & urørt flue"?
Den store trøst var dog, at jeg kun bemærkede en enkelt skarv. Ja, én! De kære, evigt sultne fugle har åbenbart ædt sig selv ud af området.
Tænk engang, en Gudenå uden de sædvanlige 50-100 skarv, der plejer at sidde i trætoppene med fyldte maver og tørre fjer. Måske har de simpelthen givet op, ligesom jeg burde gøre efter denne stime af fiasko?
Men ak, ingen tid til at dvæle ved dette lykketræf af ikke-eksisterende fisk og forsvundne skarv.
Hjemme på Skytten ventede forberedelserne til weekendens Fluefisker Messe i Kolding, hvor jeg ikke alene skal stå på Anderson Ponton-standen, men også holde foredrag om – ja, du gættede rigtigt – geddefiskeri fra pontonbåd!
Intet som en forrygende nul-tur i Gudenåen for at fylde én med selvtillid og ekspertise til netop dette emne. Publikum kan godt begynde at glæde sig til de inspirerende fangstrapporter, jeg har at dele... eller mangel på samme.
Så alt i alt en fantastisk dag på vandet. Ingen fisk, næsten ingen skarv og en kommende messe, hvor jeg skal tale om noget, jeg ikke har haft held med på det seneste. Hvad mere kan man ønske sig?
Det høje træ husede tidligere store mængder skarv der fordøjede, tørrede og sked grene hvide.
Selv om det ikke blev til fisk, blev det tid til at reflektere over kommenrde opgaver og det gode liv.
