Lørdag den 27. december 2025. 
Ans: Solrig vinterdag ved Gudenåen bød på forsigtige gedder, godt selskab og fine fisk. Kaare toppede fangsterne, mens naturen og fællesskabet stjal resten.
Småspisende gedder og godt selskab
I dag var det endelig tid til igen at smøre madpakke, pakke grejet og tage en tur til Gudenåen ved Ans.
Vejrudsigten havde lovet en skøn dag med frisk nordvestlig vind og solskin, og den holdt stik. Der er noget særligt ved at være i naturen, når vejret spiller med.
Jeg fiskede sammen med to skønne venner, Henrik Minor Vedel og Kaare Ettrup Schmidt.
Vi lagde ud oi området opstrøms Ans Bro, hvor vandstanden typisk ligger mellem en og to meter.
Vandtemperaturen svarede nogenlunde til lufttemperaturen. Begge omkring 4,5 grader.
Det er en smuk tid på året, men også en tid hvor fiskene kan være lunefulde.
Gedderne var tydeligvis forsigtige med at tage fluen i dag. Vi havde alle flere hug, men fiskene var hurtige til at slippe igen, og hver gang sad jeg tilbage med spændingen og håbet om, at næste hug ville føre mig kortvarigt sammen med en gedde. Der er noget næsten magisk over netop det øjeblik.
Vi oplever ofte, at gedderne har hektiske hugperioder. På dagens tur føltes det mere som om, de blot småspiste.
Én havde dog tydeligvis dagen. Kaare fangede flest gedder og kunne med et smil puffe lidt til os andre med sit imponerende fangsttal. Alligevel blev vi alle belønnet med flotte fisk, og selv om dagens fiskeri var forholdsvis roligt, var stemningen lys og snakken let, som den altid er i godt selskab.
Der er noget vidunderligt ved at tilbringe tid i naturen. Det handler ikke kun om fiskene, men også om fællesskabet og de små øjeblikke, man tager med sig hjem. Dagen sluttede med sol i ansigtet, smil på læben og lysten til allerede at planlægge næste tur.
Gudenåen opstrøms Ans (den opstemmede å).
Henrik Minor Vedel havde efter en periode med travlhed som buschauffør udskiftet føresædet med pontonbåden.
Ans: Solrig vinterdag ved Gudenåen bød på forsigtige gedder, godt selskab og fine fisk. Kaare toppede fangsterne, mens naturen og fællesskabet stjal resten.
