Fortsat stigende vand

Tirsdag den 25. juli 2017.

170725 rena weather

Dagen startede tørt, men sluttede vådt! 

Rena, Deset

Hørte til morgen at flere veje havde været lukket på grund af flom. Også her har vi kunne mærke, at der forrige nat faldt store mængder nedbør. 

Vandstanden var til morgen steget med omkring 50 centimeter og da jeg sluttede 10 - 15 centimeter mere. 

Trodsede vandmængderne og søsatte Mosguito'en ved Holmen. Satte kursen opstrøms og kunne godt mærke i årer og arme at der skulle tages mere ved for at drive båden op mod strømmen. Så kun et par enkelte fisk der ringede sporatisk. Til gengæld drev det med grene og hele træer. 

Selv om vandstanden var steget, var vandet stadig klart. Valgte at sætte en stor tørflue - en "fishfinder" på forfanget og præsentere fluen under træerne og tæt på kanten. Fem ørreder lod sig friste og måtte en tur i nettet. 

Sluttede dagen med en gevaldig byge og en snu gammelørred der ikke var til at byde op... 

170725 rena trout

Kunne lokke nogle få ørreder til overfladen og til at tage den store flue.  

170725 rena high water

 For et par dage siden trådte vi ned på den tørre elvbund. I dag kunne jeg næsten sejle op til bilen. 

170725 rena dagens tur

Dagens tur gik fra Deset og opstrøms. Tilbagelagde 5,29 km og fik for alvor prøvet Mosqeeto'en mod stort vandpres!

  

Guidede ture på Norske Rena - oplev elven fra forsædet!

MINE NORSKE FISKETURE (HER FINDER DU EN OVERSIGT SORTERET EFTER DATO! 

VEJLEDNING: VALG AF FLUER!

danica

Det er vigtigt at have de rigtige fluer i æsken.

Uanset om du skal fiske langs kysten og i fjorden, eller om det gælder søernes glubske gedde, elven og åens ørreder og stallinger, er den rigtige flue vigtig.

Ud over at sælge fluer som jeg selv binder, giver jeg gerne gode råd til valget af fluer til dit fiskeri.

Kontakt mig, fortæl om dine fiskeplaner og modtag mine anbefalinger.

God stil - der er plads til alle!

Plads til alle

Som pontonbådsfisker bør du altid tage hensyn til vadefiskere og andre fartøjer som eksempelvis kajakker der ligger for anker.

Det er ikke altid let, og en vadefisker der står i skjul under bredvegetationen, kan være vanskelig at se på afstand. Men når du ser en fisker langs bredden længere nedstrøms, er det god stil at placere dig midt i elven!

Ser du ikke vadefiskeren før det er for sent, er det mest hensynsfuldt, at du uden brug af årer eller svømmefødder og uden at kaste til en eventuel fisk, driver forbi. Det gælder om at undgå at fortyrre. 


Fiskekort til Rena / Glomma


 Vandstand i Rena


rena match hatch

Nyt fra Rena

22.04.23: Nyt om Rena ørreden - Vandring fra sydlige Rena til Storsøen og lænngere opstrøms.