Onsdag den 11. juli 2018.
Det meste af dagen var der klækninger. Bedste fiskeri havde vi dog de perioder hvor det var overskyet.
Rena, Holmbo
De holder på vandet. Både Storsøen der føder Rena og Løpsøen somopsamler vandet, er fyldt pænt med vand. I stedet for at lade vandet løbe bliver vandet tilbageholdt til senere elproduktion. Denne politik medføre at vandstanden i elven er på et rekord lavt niveau til skade for insektliv, fisk og måske på sigt fiskeriet.
Vi søsatte i dag vores pontonbåde i det område hvor Rena bliver til vandkraft sø. Her er der rigeligt med vand, stort set ingen strøm og en del fine fisk.
Målte vandtemperaturen i overfladen til at være omkring 18 grader, hvilken er tæt på det kritiske når det gælder fiskenes overlevelse efter fight og genudsætning.
Lagde ud med lidt geddefiskeri i det område hvor der normalt er mange hugvillige gedder. Også her har den høje vandtemperatur betydning. Så således flere gedder stå lidt sløvt på kante af grøden uden lyst til at bide på min flue. Det blev dog til en enkelt mindre gedde.
Lidt længere opstrøms blev det igen til et fint tørfluefiskeri og til en god portion fine stallinger. Et par ørreder kom også i nettet.
Sluttede fiskeriet sidst på dagen.
Aftenens menu var eksotisk. Vidar Nysæter havde leveret fuglen (en Tjur) og Markus Hoffman mørbraden fra rådyret. Specielt var det en god, men også lidt meget speciel oplevelse at smage grillet tjurbryst.
Den store fulg har også leveret en pose forskellige fjer, der efter en tur i fryseren og en sortering skal ind i samlingen. 
Ole-Thoeatein Ljøstad har udskiftet kajakken med en Anderson Mosqeeto. Da OT for det meste fisker i strømvand er der i indvendige D-ringe monteret anker både for og bag.
Højrygget stalling klar til genudslætning.
Lars Andersen, Henrik Minor Vedel, Jan Simonsen og Johnni Hald Thorvaldsen fiskede også i ommrådet.
Også stallinger trives i den næringsrige elv.
Gylden Rena ørred i god kondition. 
Lars Andersen kom forbi og tog billedet hvor jeg sidder i min elskede Mosqeeto, der er den perfekte makker på de fleste fisketure.






