Endnu en god dag!

Lørdag den 13. juli 2019.190713 rena deset trout

Ørreden havde sin ædeplads i bagvandet bag et væltet træ. Min tørflue blev inhaleret i første kast.

Rena

Dagen startede med besøg af Kaj Kirkeby og Steen Ellemose. Som altid er det hyggeligt med gæster og inspirerende at se en dygtig fluebinder bag stikket. I dag villle Kaj Kirkeby binde sine Danica og Vulgate imitiationer. Fik forøvrigt aftalt, at Kaj kommer forbi Fluefiskerdagene med samme flue på programmet.

Solen sattte temperaturen op i nærheden af 30 grader så jeg valgte, inspireret af formiddagens fluebinding,  at rydde op i min rejse fluebindings taske, se lidt Tour og slappe den. 

Vandstand

Da jeg efter aftensmadden kørte ned til elven kunne jeg med det samme se at vandstanden var faldet.

Vandstanden i Rena elven reguleret af to opstremninger, så vandstanden er først og fremmest afhængig af hvor meget vand der slippes ud af den øvre Storsjø og hvor meget strøm der skal produceret ved vandkraftværket i bunden af Løbsjøen. Ingen tvivl om at ejerne af vandkraftværkerne gør sig store anstrengelser for at få flest mulige kilowatt timer og kroner ud af vandets vej til havet. 

I "gamle dage" da gennemstrømningen af vandet var manuelt styret, oplevede vi ofte store daglige variationer i vandstanden. Bedre styring og computer overvågning af bl.a. elpriserne betyder i dag, at variationen i den daglige vandstand er mindre. Det er godt for insektlivet og fiskene!

Klækninger 

Som de fleste andre tørfluefiskere, er det første jeg tjekker, når jeg kommer til elven insektlivet. Hvilken insekter ses på vandet og i luften? Hvad ta'r fiskene? 

I dag var der lidt Danica, lidt flere Bäetis og de andre gængse arter af døgnfluer. Samme artsrigdom gælder for vårfluerne. Så mange af de mindste #24 til de helt store Grandis, som nok skal bindes på en let #8 eller #10 krog. 

Bemærkede at de store majfluer i dag fik lov til at drive majestætisk med strømmen uden at blive ædt. 

Min majflueimitiation, som lørdag var uimodståelig for stallinger og ørred, blev udskiftet med en CDC vårflue imitiation i #14.

Mens jeg fiskede mødte jeg bæveren der havde travlt med krydse elven med en stor frisk gren i munden.

Fiskemæssigt blev det til en god håndfuld ørreder og et par fine stallinger og en enkelt helt, der kunne afslutte den fine nordiske aften i de smukkeste omgivelser

190713 rena deset kaj kirkeby

Kaj Kirkeby bag fluestikket på Rena Fiskecamp. 

190713 rena deset harr

Både ørred og stallinger var aktive det meste af aftenen.190713 rena deset jellow boat

Mødte i dag flere flyderingsfiskere og denne gummibåd på vej nedstrøms mod Deset.190713 rena deset low water

Vandstanden er de seneste dage faldet markant. Langs bredden ses det tydeligt.190713 rena deset sunset 

Det er hver eneste gang en stor oplevelse at være på Rena ved solnedgang og skyerne og lyset er aldrig det samme.

 

 

 

VEJLEDNING: VALG AF FLUER!

danica

Det er vigtigt at have de rigtige fluer i æsken.

Uanset om du skal fiske langs kysten og i fjorden, eller om det gælder søernes glubske gedde, elven og åens ørreder og stallinger, er den rigtige flue vigtig.

Ud over at sælge fluer som jeg selv binder, giver jeg gerne gode råd til valget af fluer til dit fiskeri.

Kontakt mig, fortæl om dine fiskeplaner og modtag mine anbefalinger.

God stil - der er plads til alle!

Plads til alle

Som pontonbådsfisker bør du altid tage hensyn til vadefiskere og andre fartøjer som eksempelvis kajakker der ligger for anker.

Det er ikke altid let, og en vadefisker der står i skjul under bredvegetationen, kan være vanskelig at se på afstand. Men når du ser en fisker langs bredden længere nedstrøms, er det god stil at placere dig midt i elven!

Ser du ikke vadefiskeren før det er for sent, er det mest hensynsfuldt, at du uden brug af årer eller svømmefødder og uden at kaste til en eventuel fisk, driver forbi. Det gælder om at undgå at fortyrre. 


Fiskekort til Rena / Glomma


 Vandstand i Rena


rena match hatch

Nyt fra Rena

22.04.23: Nyt om Rena ørreden - Vandring fra sydlige Rena til Storsøen og lænngere opstrøms.