Fisk trods drillevind!

Torsdag den 23. juli 2020.200723 rena Bjarne Fries

Nød en ekstra god kop kaffe på terrassen da Bjarne Fries kikkede forbi torsdag formiddag.

Norge, Rena

Blæsende og kølig sommer

Jeg kan vist allerede nu konkludere, at 2020 sommeren vil gå over i historien som både kølig, våd og ikke mindst blæsende.

Og er der noget der har indflydelse på fiskeri, specielt tørfluefiskeriet, er det vejret! 

Specielt vinden har været udfordrende... Og når vinden rifler elvens overflade, stopper fiskene stort set med at indtage de insekter der driver på overfladen. 

Det gælder nu om at finde steder langs bredden, fx. i bagløb eller bag sving, hvor vinden ikke kruser overfladen, og hvor der er aktive fisk!

På torsdagsturen fandt jeg læ i hjørnet af at stort sving. På den lange lige strækning opstrøms "krøllede" vinden overfladen, mens jeg kunne nyde den blanke overflade og fiskene fra den plads hvor jeg havde ankret op!

Nød at ligge i læ og at vinden ikke susede omkring mine ører.  Fik da også præsenteret mine fluer for stallinger, tre ørreder og tre helt. 

Da vinden sidst på aftenen, sammen med at solen gik ned og stilnede af, faldt temperaturen også dramatisk. Og da jeg er visuel fisker, altså bedst kan lide at fiske mens det er lyst, så jeg derved kan nyde fluens drev og fiskene der stiger til overfladen, satte jeg kursen nedstrøms og var snart hjemme i rummet på fiskecampen. 

200723 rena Rena Deset

Inden dagens tur besøgte jeg Bjarne som fra sin base kan nyde denne udsigt. 

200723 rena stalling harr

Fandt både læ og fisk, og bl.a. denne smukke stalling / harr.

200723 rena solnedgang rena

Da vinden endelig lagde sig, faldt temperaturen også drastisk. Kun få fisk var aktive på overfladen.

200723 rena helt sik

Tre af de velsmagende helt / sik måtte affinde sig med deres skæbne. Heltene /siken er nu renset og saltet, klar til rygning i løbet af fredagen!

 LÆS MERE OM MIT FISKERI I NORGE...

 

VEJLEDNING: VALG AF FLUER!

danica

Det er vigtigt at have de rigtige fluer i æsken.

Uanset om du skal fiske langs kysten og i fjorden, eller om det gælder søernes glubske gedde, elven og åens ørreder og stallinger, er den rigtige flue vigtig.

Ud over at sælge fluer som jeg selv binder, giver jeg gerne gode råd til valget af fluer til dit fiskeri.

Kontakt mig, fortæl om dine fiskeplaner og modtag mine anbefalinger.

God stil - der er plads til alle!

Plads til alle

Som pontonbådsfisker bør du altid tage hensyn til vadefiskere og andre fartøjer som eksempelvis kajakker der ligger for anker.

Det er ikke altid let, og en vadefisker der står i skjul under bredvegetationen, kan være vanskelig at se på afstand. Men når du ser en fisker langs bredden længere nedstrøms, er det god stil at placere dig midt i elven!

Ser du ikke vadefiskeren før det er for sent, er det mest hensynsfuldt, at du uden brug af årer eller svømmefødder og uden at kaste til en eventuel fisk, driver forbi. Det gælder om at undgå at fortyrre. 


Fiskekort til Rena / Glomma


 Vandstand i Rena


rena match hatch

Nyt fra Rena

22.04.23: Nyt om Rena ørreden - Vandring fra sydlige Rena til Storsøen og lænngere opstrøms.