Lørdag den 1. august 2020.
Norge: På en smuk tur til Folla og Grimsa. Få fisk, men dejlig oplevelse!
Forventninger... Fik i dag, for første gang præsenteret mine fluer i Folla og Grimsa.
Norge, Folla og Grimsa
På tur som passager!
Turen fra Deset Grimsa ta'r minds tre timer når det er den smukkeste vej der er valgt. På turen nordpå kørte vi langs Storsøen, der føder Rena elven med vand. Vi kørte igennem øvre Rendalen og blandt forbi det område hvor en stor mængde vand fra Glomma, gennem en tunnel gennem fjeldet ledes til Rena hvor det så kan bruges til opmagasinering og senere til vandkraft.
Efterhånden vi kom nordpå blev fjeldene højere og snart kunne skovgrænsen ses og sandelig om der mange steder ikke også var is og sne på fjeldene.
Første stop på turen var hos Bjørnar Hansen som skulle være vores guide på dagens tur.
Folla
Med Bjørnar i front gik turen til Folla.
På en strækning der tydeligvis ikke var overfisket, gjorde vi holdt.
Vandet var klart og på strækket var strømmen moderat.
Så med det samme et par gode fisk, så forventninger steg ligesom lufttemperaturen. Solen havde godt fat og var jeg ikke i forvejen brunet, var der med sikkerhed dømt rød næse og øre. Det fik Lars...
Lars, der efter en travl sommer med arbejde, ikke har fået fisket, skulle selvfølgelig fiske til den første fisk vi så.
Men efter blot to-tre gange at spise overflad mad, holdt ørreden inde og ingen de fluer Lars med stor præsision lagde tilrette for fisken, blev taget.
Jeg fandt også snart en fisk som også steg til mn fluen, men som ikke blev hængende. Mærkede lige modstanden da krogen kortvarigt havde fat i ørredens mund.
Ventede og snakkede, men al aktivitet på vandet holdt op.
Grimsa
Efter en god gang cafeteria mad indtaget i waders, gik turen mod dagens anden flod.
Ved Grimsa mødte vi som aftalt Rune Hansen og hans venner der havde booked et par dages fiskeri ved den klarvandede elv.
Også her drillede vinden...
Mens mine norske venner nød en øl og snak, gik jeg ned og mødte straks en flok stallinger der tog tørt.
Fik præsenteret min CDC flue og så snart hvorledes en stalling i det spritklare vand steg mod overfladen og inhalerede fluen.
Endnu en stalling fik samme tur inden jeg igen gik op til mine norske venner og blandt andet fik sagt farvel til Bjørnar, som skulle i skoven for at aftentræne med hunden, Loke.
Sammen med Lars gik turen igen til elven. Vi ville de sidste timer aftenfiske.
Lars havde hurtigt bid. En stor stalling tog svømmepuppen, men desværre var fiskens kraftfulde vending, mere en end svækket forfangsknude kunne holde til. Så sprøjtet fra stalllingen og ærgelsen hos Lars.
Lars B. Johansen og vores "guide", den tidlige opsynsmand ved Rena, Bjørnar Hansen fik sig en god snak mens vi spejdede efter overfladeaktivitet.
Grejet er klar mens jeg nyder solen og venter på at en ørred eller stalling skal begynde at tage insekter på overfladen.
Folla godt 40 kilometer opstrøms for udløbet i Glomma.
Vinden drillede og kun få fisk steg til overfladen efter insekter.
Stallingerne i Grimsa er i modsat til Rena grove og mørke fisk blanke.
Den smukke klarvandede Grimsa løber i en dal skabt af istiden.
