Mandag den 28. juni 2021.
Det blev til ørreder på både nymfen og tørfluen i området hvor elven bliver til kraftværksø.
Norge, Rena
Fra overskyet og stille til sol og vind!
Var efter norske forhold tidligt ved elven.
Kørte til søsætnings pladsen i den øvre del af løbsøen (vandmagasinet til kraftværket længende nedstrøms.)
Håbede på at det gode fiskevejr ville holde dagen ud. Det var overskyet og vindstille, altså perfekte forhold for klækning af døgnfluer, slørvinger og vårfluer.
Så med det samme et par ringende fisk længere opstrøms. Fik da også placeret mig i en god kasteposition, da det første vindpust indfandt sig og ikke alene gav lidt småbølger på vandet, men også blæste skydækket væk. Selvfølgelig holdt ørreden op med at tage insekter på overfladen.
Sejlede lidt rundt i området og kom bl.a. forbi et par velkendte standpladser hvor jeg tidligere har fanget større ørreder.
Der var ingen tydelig aktivitet på pladserne, men jeg prøvede ligevel at friste med en nymfe, dog uden at få nogen respons.
Sejlede efter et par kast hen for tjekke, og sandelig om ikke en stor ørred langsom og selvsikkert svømmede ud på det dybere vand.
Fandt dog et par ringende ørreder og kan se tilbage på en dag hvor 4 ørreder kom i nettet. To blev fanget på nymfen og to på en lille døgnflue imitiation. Havde også et har tilbud som ikke blav landet og genudsat.
Farvel til kædeankeret
Efter små hundrede ture på Rena elven gik det galt.
Havde "parkeret" båden i den stærke strøm for at overvåge et område, der tidligere har givet mig nogle fine stallinger.
Da jeg skulle videre, kunne jeg ikke løfte kædeankeret fri af bunde. Kæden havde tydeligvis kilet sig fast, helt fast!
Prøvede at ro opstrøms, men strømmen var så kraftig, at jeg ikke kunne trække opstrøms i ankerkæden.
Trak så hårdt, at fronten på Mosqeetoen næsten kom under vand. Andersens ankersystem holdt til det massive pres. Ankeret sad bare fast!
Kniven måtte frem og tirsdag må jeg en tur til Rena for at finde en ny stump kæde på 8-10 kilo.

Søsatte ved Løbsøen. Det var overskyet og vindstille.

Det var her i den stærke strøm at mit kædeanker kilede sig fast.

Der klækkede døgnfluer det meste af dagen, men der skal nok mere til for at lokke flere ørreder og stallinger til overfladen.

Området er vanskeligt tilgængeigt for vadende fiskere, men er du flydende er der spændende muligheder!






