Fredag den 8. juli 2022.
Rena: Iphonen blev igen brugt til et hurtigt billede... At jeg delvis selv kom med på billedet, var en tilfældighed.
Mange insekter - får ringende ørreder og stallinger!
Selv om jeg er på elven hver dag, er der ikke to dage der er ens. Et er vandstand og vandtemperatur. Eller hvad med klækningen af insekter? Ringer stallingerne og ørrederne, eller foretrækker fiskene at spise af de rigelige nymfer og pupper, som findes i stort antal i hele vandsøjlen?
Søsatte sammen med Johnni Hald Thorvaldsen ved Strømstad. Der var lidt insekter på vandet, men vi så kun få fisk.
Lå længe og spejdede på en plads om jeg ved holder både ørred og stallinger. Selv om der var rigeligt med insekter på overfladen gik der mange minutter mellem af en fisk viste sin tilstedeværelse.
Driftede lidt længere ned til anden standplads. Her var jeg heldig og kunne se en fin ørred der sippede insekter i strømkanten. Fik mig placeret og snart også præsenteret fluen. Ørreden tog CDC- klækker imitiationen og lagde ud med en fint udløb. Kunne samtidig at Johnni også havde fisk.
Det blev til endnu en ørred og en helt inden vi returnerede til Rena Fiskecamp.
Glampister fra nord
Lars Andersen og Henrik Minor Vedel havde meldt deres ankomst sidst på dagen. De skulle som første gæste overnatte i det nyopsatte telt, indrettet med tæpper, senge og et bord, ved den lille sø på campen. At de kom et par dage før end planlagt skyldtes den ekstreme kulde der afløste hedebølgen i nord.
Aftenen gik med bålmad, snak og en tur til elven. Her kunne vi så nyde synet af mange ringende / vak'ende ørreder, helt og stallinger. Rigtig fint fiskevejr. Det blev dog ved kikket, ikke mindst fordi at Lars og Henrik (Mong) havde kørt i mere end 8 timer.

Finn Sørensen, en tidligere kollega fra Dansk Metal dukkede også op.

Mødte også John Bond på arbejde bag årerne i guidebåden.

Ørreden stod i en strømkandt på en velkendt plads.

Sidst på dagen dukkede Lars Andersen og Henrik Minor Vedel op. De kom nord fra og var søgt sydpå på grund af kulden.






