Nedstrøms med John Furland

Tirsdag den 9. august 2022.220809 rena furland troutRena elven: John Furland er tydeligvis tilfred med ørreden der tog en flue hvor jeg havde kombineret en skumkrop med CDC, dubbing og et stort hackle.

Med skum på overfladen

Efter en dag med ikke særligt vellykket vadefiskeri, måtte jeg vise min gamle ven John Furland Rena elven. 

Tiden var knap.

Søsatte ved Holmen og roede hurtigt nedstrøms til det hurtige vand ned strøms Deset.

På turen så vi enkelte ringende ørreder og stallinger. Vi er i en periode hvor der ikke er meget overfladeaktivitet i dagtimerne, men også i de måneder hvor store insekter som fx slørvinger og vårfluer, kan få en ørred eller stalling til overfladen. 

Flere ørreder og stallinger viste interesse for vores fluer og nogle fine fisk kom da også i nettet og efter retur. 

220809 rena guideboat

Vi har netop søsat og er godt på vej de ca. 12 kilometer nedstrøms Rena elven.

220809 rena fluer

Vi har en periode, specielt i dagtimerne, hvor det er sparsomt med klækninger og ringende fisk. En imitiation af de store slørvinger eller den ditto vårflue, kan dog lokke ørreder og stallinger til overfladen.

220809 rena furland frokost

Efter at have siddet nogle timer i båden ta'r vi en pilsner og et stykke brød stående.

220809 rena smoked helt

Mandagens helt som har ligget saltet i køleskabet er nu røget. Serveres med danske kartofler af egen avl og et godt glas hvidvin. 

Du kan læse om flere fisketure i bl.a. Rena her: https://brakvand.com/fisk-fangst/norge

VEJLEDNING: VALG AF FLUER!

danica

Det er vigtigt at have de rigtige fluer i æsken.

Uanset om du skal fiske langs kysten og i fjorden, eller om det gælder søernes glubske gedde, elven og åens ørreder og stallinger, er den rigtige flue vigtig.

Ud over at sælge fluer som jeg selv binder, giver jeg gerne gode råd til valget af fluer til dit fiskeri.

Kontakt mig, fortæl om dine fiskeplaner og modtag mine anbefalinger.

God stil - der er plads til alle!

Plads til alle

Som pontonbådsfisker bør du altid tage hensyn til vadefiskere og andre fartøjer som eksempelvis kajakker der ligger for anker.

Det er ikke altid let, og en vadefisker der står i skjul under bredvegetationen, kan være vanskelig at se på afstand. Men når du ser en fisker langs bredden længere nedstrøms, er det god stil at placere dig midt i elven!

Ser du ikke vadefiskeren før det er for sent, er det mest hensynsfuldt, at du uden brug af årer eller svømmefødder og uden at kaste til en eventuel fisk, driver forbi. Det gælder om at undgå at fortyrre. 


Fiskekort til Rena / Glomma


 Vandstand i Rena


rena match hatch

Nyt fra Rena

22.04.23: Nyt om Rena ørreden - Vandring fra sydlige Rena til Storsøen og lænngere opstrøms.