Fredag den 16. jini 2023.
Norge, Rena: Over middag forlod vi den varme Fishcamp til fordel for en drifttur. Mens vi riggede tiul var der et par stykker der viste stor interesse for vores både og udstyr.
Vind, vand og vandstand!
Endnu en varm solskinsdag: Begav jeg mig på endnu en spændende fisketur sammen med min gode ven, John Bond, ejeren af Rena Fishcamp.
Godt pakket med grej og fluer var vi snart klar til at opleve endnu en uforglemmelig dag på elven.
Selvom der var færre insekter end forventet og hvad vi havde håbet på, og selv om der var langt mellem de ringende ørreder og stallinger, var vi optimistiske. Vi kan i det klare vand se masser af ørreder, stallinger og helt, men det er ikke let at lokke dem til vores tørfluer.
Jeg nød den storslåede udsigt over den omkringliggende natur. Lyden af den rislende elv var beroligende, og det var som om, tiden stod stille i denne fredfyldte oase.
Lå på lur bag en lille holm da en kano dukkede op. Kunne med det samme se at det var Andreas, som har et dejligt sommerhus ved elven. Det var Andreas første tur og vi fik en god snak om vind, vejr, vandstand og forventningerne til den kommende sommer.
På turen fik jeg kun en enkelt ørred i nettet. Mistede også en pæn fisk. John var også heldig /dygtig og fangede ud over to ørreder en stalling, der glimtede i solens stråler.
Hjemme på campen fik jeg besøg af en anden af mine norske venner Vidar Nysäter.

John Bond valgte at fiske på østsiden og fighter på billedet en ørred.

John Bond havde på turen to ørreder og en stalling i nettet.

Igen i dag er temperaturen så høj, at bare det at sidde i båden med fødderne i det kølige vand er en nydelse!

På ned mod Holmen fiskede jeg til få ringende / vak'ende ørreder.






