Lørdag den 17. juni 2023.
Norge, Slem Søen: Valgte i dag et alternativ til elven. Turen gik til en sø som Vidar Nysæter kunne anbefale og som skulle huse store aborre, mange gedder og helt.
Fisker efter alt der svømmer!
Jeg elsker virkelig tørfluefiskeriet efter ørreder i elven. Der er noget magisk ved fiske fra pontonbåden og liste sig ind på den sky ørred. At præsentere tørfluen og se den langsomt følge med strømmen, kun for snart at blive taget af en ørred, stalling eller helt, er en oplevelse, der får mit hjerte til at slå hurtigere.
Når jeg er "flyder" på elven, føler jeg mig i ét med naturen. Lyden af vandet, fuglesang og nogle gange vinden i træerne opsluger mig. Jeg bliver fordybet i den rolige rytme, som fiskeriet bringer med sig.
Hver kast er en mulighed for at fange en eksempelvis smuk ørred - det er denne spænding, der gør det så vanedannende.
Nyt fiskevand i smukke omgivelser!
Men ind imellem er det også rart at prøve noget andet. Eksempelvis at søsætte pontonbåden i en smuk sø og prøve kræfter med andre former for fluefiskeri - en vidunderlig variation.
I søen er der en roligere atmosfære. Vandet ligger spejlblankt, og jeg kan se nogen gange se fiskene svømme rundt under overfladen. Her bruger jeg geddefluer, andre gange nymfer og når lejligheden byder sig tørflue. Det kræver en anden tilgang, men det er lige så spændende.
Fluefiskeri er ikke kun en hobby for mig, det er en passion.
Fluefiskeriet og opholdet i naturen bringer mig glæde og fred i sjælen. Uanset om det er i en strømmende elv eller en stille sø, er det at fiske med flue en måde for mig at forbinde med naturen og lade mig inspirere af dens skønhed.
Så længe jeg kan, vil jeg fortsætte med at udforske og nyde alle de forskellige aspekter af fluefiskeriet, for det er en kilde til glæde, der aldrig tørrer ud.
Der var bud efter fluen!
Norske Vidar Nysæter har det på mange møder det lige som mig. Med dobbeltbåde på taget af Caddy'en gik turen efter morgenkaffen mod søen som Vidar kendte.
Der var gode adgangsforhold og snart var vi på vandet og i gang med af præsentere vores geddefluer.
Der skulle ikke mange kast til før end første gedde blev fristet....
Vidar talte fiskene og nåede vist op på 25 smukke gedder i mindre størrelse. Tænker at de større gedder, som også er i søen, var gået i "varme dvale". Samme tanke havde Vidar.
Godt solstegt og med brugte padlemuskler efter en tur rundt i søen, sluttede vi ved firetiden. Samtidigf trak det op til lokale byger og lidt torden.

Vidar Nysæter med dagens mindste gedde.

På dagens tur var det mindre gedder der var i biddet!

Efter nærkontakt med et halvt hundrede geddetænder trænger AHREX krogen til lidt ny bucktail og flash.

Min Andserson dobbelt båd kan let bæres til og fra fiskevandet. Samtidig er den let at ro.... Min ven Henrik Minor Vedel har sin næsten ubrugte dobbeltbåd til salg hvis du vil gøre et godt køb!






