Søndag den 9. juli 2023.Norge, Rena: Brugte det meste af dagen på at introducere min ven Jess Anton Larsen for tørfluefiskerier og fiskene i Rena elven.
Fluevalg, placerig og præsentation
Jess Anton Larsen der til daglig er en habil kystfluefisker, skal for første gang prøve at fiske tørflue. Vi fisker fra vores pontonbåde....
Tørfluefiskeri fra en pontonbåd i strømmende vand er en fantastisk oplevelse. Pontonbåden giver mulighed for at komme ud på vandet og nå fiskepladser, der ellers ville være vanskelige at nå fra land. Når du fisker med tørflue, er det vigtigt at vælge den rigtige flue og mestre den rette præsentation for at øge dine chancer for at fange fisk.
Match the Hatch!
Når det kommer til fluevalg, er det vigtigt at overveje de insekter, der er til stede og endnu bedre at se hvilken insekter fiskene er interesseret i.
Det gælder også om at blive klogere på de forskellige fisk standpladser.
Ved fiskeri fra en pontonbåd, kan præsentationen være en smule anderledes end hvis du fisker vadende. Det gælder om at bruge pontonbådens mobilitet til din fordel ved at komme tættere på fiskepladserne og positionere dig selv for det bedst mulige kast!
Ved tørfluefiskeri er det vigtigt at lægge din flue forsigtigt ned på vandet for at undgå at skræmme fisken. Fluen skal palceres foran fisken og lande på vandet så blidt som muligt for at efterligne naturlige insekter.
En anden faktor vi ta'r højde for, når der fiskes fra en pontonbåd, er vindens retning og styrke. Vinden kan påvirke din kasteafstand og præsentation. Vi prøver at positionere os så vinden kommer fra en retning, der gør det nemmere at kaste og kontrollere fluen.
Tre gode ørreder - tre mistede fluer!
Under aftenens tur fandt tre store ørreder som jeg mistede. Første ørred tog et udløb, sprang fri af vandet og gik i grøden. Anden ørred tog et voldsom udløb der i rasende fart rev fluelinen af hjulet. Desværre fisk jeg ved et uheld blokeret hjulet så det tynde 6X forfang bristede. Tredje ørred, som jeg fandt da vi roede opstrøms mistede jeg også efter et udløb.
Det er en del af fiskeriet at møde udfordringer og miste fisk fra tid til anden. Som alle andre prøver jeg at lære af disse oplevelser. For selvom det kan være frustrerende at miste fisk, er det også en del af spændingen ved fiskeri.
Heldigvis kom der også fiske i nettet. Det blev til tre fine helt/sik til rygeovnen og tre smukke bækørreder.
Spinner - døgnfluens korte liv er slut! På dagens og aftenens tur var der masser af insekter i alle stadier. Også rigeligt med ørreder, stallinger og helt/sik som nød godt af overflademenuen.
Jess Anton Larsen har for første gang pontonbåden i strømvand.
Lars Andersen valgte at tage en længere driftur sammen med Henrik Minor Vedel og Johnnu Hald Thorvaldsen
En tilfreds Henrik Minor Vedel med en ørred der tog fluen få meter fra båden i et bagvand.