Høj vandstand og magi!

Lørdag den 22. juli 2023.230722 rena troutNorge, Rena: Efter kvindebold og Tour gik turen til elven. Vandstanden er stadig høj, men der kunne findes fisk der var interesseret i tørfluen!

Store slørvinger og en lille CDC flue...

På aftenens tur fandt jeg et par enkelte ørreder, stalling og nogle helt / sik der sippede døgnfluer.

Elsker det rolige vand omkring Deset og Fiskecampen hvor jeg stille og roligt kan drive mens jeg placere fluen.

Startede med at fiske med den store skumflue slørvingeimitiation, som jeg havde held med på fredagsturen. Normalt ville jeg ikke benytte den store flue i roligt blankt vand, men tænkte: "Den skal have chancen"!

Da jeg var kommet på vandet og fået mine svømmefødder på, så jeg en ørred der sippede insekter ved indgangen til det rolige vand mellem den lille ø og elvbredden. 

Fik placeret skumfluen godt 10 meter foran båden og drev langsomt ned mod ørreden, uden at lave den mindste bevægelse i det rolige vand. 

Troede ikke rigtigt på at ørreden ville tage den store flue og syntes et kort øjeblik, at fluen havde passeret fisken... Det havde den ikke - ørreden steg roligt til overfladen, åbnede munden og inhalerede skumfluen. 

Senere fandt jeg en flok stallinger som ikke ville have slørvinger. Skiftede til en 6X forfangsspids og præsentere en #16 F-flue for en af stallingerne. Fluen blev taget!

Senere, efter at solen var gået ned fandt jeg nogle helt /sik som også var til tørt. Fik landet et par stykker og mistede også et par. 

Pludseligt sluttede fiskenes aktivitet på overfladen og jeg kunne efter nogle gode timer ro opstrøms til søsætningspladsen og bilen. 

230722 rena opstream deset

Rena opstrøms Deset broen. Vandstanden er fortsat meget høj, men så både døgnfluer, vårfluer og slørvinger, dog ikke i store mængder.

230722 rena deset bridge

Broen ved Deset. Kan uden problemer ro min pontonbåd op mod strømmen i denne rolige del af Rena.

230722 rena stonefly

En god mundfuld. Både ørreder og stallinger siger "ja tak" når en af de store slørvinger er tilgængelige.

230722 rena henrik leth

Endnu en dag i det gode liv. Elsker sommeren i det norske samtidig med jeg længes efter det hjemlige...

230722 rena night

Rene ved Holmen. Klokken har passeret elleve og der er ikke overfladeaktivitet. Tid til at vende hjem!

VEJLEDNING: VALG AF FLUER!

danica

Det er vigtigt at have de rigtige fluer i æsken.

Uanset om du skal fiske langs kysten og i fjorden, eller om det gælder søernes glubske gedde, elven og åens ørreder og stallinger, er den rigtige flue vigtig.

Ud over at sælge fluer som jeg selv binder, giver jeg gerne gode råd til valget af fluer til dit fiskeri.

Kontakt mig, fortæl om dine fiskeplaner og modtag mine anbefalinger.

God stil - der er plads til alle!

Plads til alle

Som pontonbådsfisker bør du altid tage hensyn til vadefiskere og andre fartøjer som eksempelvis kajakker der ligger for anker.

Det er ikke altid let, og en vadefisker der står i skjul under bredvegetationen, kan være vanskelig at se på afstand. Men når du ser en fisker langs bredden længere nedstrøms, er det god stil at placere dig midt i elven!

Ser du ikke vadefiskeren før det er for sent, er det mest hensynsfuldt, at du uden brug af årer eller svømmefødder og uden at kaste til en eventuel fisk, driver forbi. Det gælder om at undgå at fortyrre. 


Fiskekort til Rena / Glomma


 Vandstand i Rena


rena match hatch

Nyt fra Rena

22.04.23: Nyt om Rena ørreden - Vandring fra sydlige Rena til Storsøen og lænngere opstrøms.