Ørreder, action og masser af vand

Lørdag den 5. august 2023.230805 rena trout rleaseNorge, Rena: Driftede sammen med Dennis Jensen og havde flere gode tilbud og endnu flere ørreder i nettet. Vandstanden er høj, og stadig sitgende.

Mange kast, præcision og svømmefødder! 

Havde igen en fantastisk fisketur i min Anderson Mosqeeto. Fiskede igen i dag sammen med Dennis Jensen der sejlede i sin Savage - en hybrid mellem en flydering og en pontonbåd.

Vejrudsigten var lidt skummel og vi var som altid godt forberedt. Regnjakken kom dog ikke i brug - det er altid rart, når vejret overrasker positivt. Meterologerne har heldigvis ikke altid ret!

Drev med strømmen og præsenterede vores velflydende slørvingeimitiatiner over standpladserne.

Under fiskeriet og turen ned af elven er brugen af  svømmefødderne (Force Finns) essentielt. Svømmeføderne giver os mulighed for at manøvrere pontonbåden i vandet uden at skulle bruge hænderne - de skal jo bruges til fluestang og line.

Svømmeføderne fungerer som "motorer" til båden og tillader  at jeg kan  bevæge mig  roligt og stille uden at skræmme fisken væk. Årerne bruger jeg sjældent - typisk når elven skal krydses.

Når jeg driver i min pontonbåd, kan jeg komme tættere på fisken uden at forstyrre dem, da båden er mindre, lavere og mere stille end de større både og joller. Det giver mig den fordel ved at kunne komme ind i områder, hvor fiskene er mere aktive.

På dagens tur blev ankeret kun brugt få gange. Vi havde aftalt et par mødesteder på turen og fiskede ellers langs hver sin bred.

Det blev til mange kast. En fordel ved at fiske med de store fluer er, at det for det meste er større fisk der kroges. De mindre har svært ved at inhalere fluen, selv om de prøver. 

Fiskeriet

Ud over en god håndfuld ørreder fangede Dennis Jensen også tre flotte stallinger. På nedste del af turen skiftede Dennis over til streamer set-up og krogede og fightede her en af de helt store ørreder. Dennis fortæller: "Ørreden stod bag en stor sten. Da den så min streamer reagerede den med stor agressivitet. Havde fornøjelsen ef at fighte ørreden et godt minut. Det var en ørred på omkring 70 centimeter".

Jeg lagde ud med at fiske i et område hvor en lille flok helt/sik meget diskret sippede insekter i overflade filmen. Havde tre takes, men ingen af heltene blev kroget så godt at de blev hængende på fluen. 

Senere blev der skiftet til slørvinge fluen og det blev til nogle gode takes og så til nogle fine ørreder i nettet.

230805 rena henrik leth trout

Er glad for at jeg kunne sidde i min båd og fighte ørreden, der både tog udløb og lufture, men som til sidst, efter godt hundrede meter nedstrøms standpladsen, kom en tur i nettet:

230805 rena trout stonefly

Ørreden er fristet af sløvinge imitiationen.

230805 rena dennis trout

På strækningen med roligt vand fik Dennis Jensen overlistet en af de "svære" ørreder  som har standplads under træerne.

230805 rena leopardbroen

Den mægtige Rena elv er fyldt godt op med vand og mere er på vej!

230805 rena pick up

På vej op efter bilen. Vi er kommet på land godt mætte af oplevelser. 

VEJLEDNING: VALG AF FLUER!

danica

Det er vigtigt at have de rigtige fluer i æsken.

Uanset om du skal fiske langs kysten og i fjorden, eller om det gælder søernes glubske gedde, elven og åens ørreder og stallinger, er den rigtige flue vigtig.

Ud over at sælge fluer som jeg selv binder, giver jeg gerne gode råd til valget af fluer til dit fiskeri.

Kontakt mig, fortæl om dine fiskeplaner og modtag mine anbefalinger.

God stil - der er plads til alle!

Plads til alle

Som pontonbådsfisker bør du altid tage hensyn til vadefiskere og andre fartøjer som eksempelvis kajakker der ligger for anker.

Det er ikke altid let, og en vadefisker der står i skjul under bredvegetationen, kan være vanskelig at se på afstand. Men når du ser en fisker langs bredden længere nedstrøms, er det god stil at placere dig midt i elven!

Ser du ikke vadefiskeren før det er for sent, er det mest hensynsfuldt, at du uden brug af årer eller svømmefødder og uden at kaste til en eventuel fisk, driver forbi. Det gælder om at undgå at fortyrre. 


Fiskekort til Rena / Glomma


 Vandstand i Rena


rena match hatch

Nyt fra Rena

22.04.23: Nyt om Rena ørreden - Vandring fra sydlige Rena til Storsøen og lænngere opstrøms.