Klækninger og vandtemperatur

Søndag den 30. juni 2024.240630 rena henrik leth stallingRena elven: Fiskede i dag sammen med Lars "Rødvin" Matthiessen. Vandtemperaturen var faldet og specielt ørrederne var tilbageholdende med at stige til overfladen, hvor der ellers var rigeligt med insektføde.

På tur med Lars "Rødvin" Matthiessen

I dag havde jeg fornøjelsen af at fiske sammen med min gode ven Lars "Rødvin" Matthiessen. Det var en smuk dag, selvom vandtemperaturen de sidste dage var faldet betydeligt. Denne ændring i temperatur havde gjort ørrederne noget mere tilbageholdende med at stige til overfladen, hvor der ellers var rigeligt med insektføde.

Under vores tur bemærkede jeg en overflod af døgnfluer, specielt Baetis rhodani, som lå som et tæppe på vandet i visse områder. Det var et fascinerende syn, som vidnede om et sundt økosystem og masser af naturlig føde til fiskene.

Lars havde ikke sit anker som ankommer mandag med en anden bil, så vores tur gik lidt hurtigere end normalt, og vi nåede hurtigt ned til Militærbroen. Men trods de få stop, havde vi begge held med at fange både ørreder og stallinger. 

Nød hver eneste kast og hvert eneste minut på vandet. Det er noget helt specielt for både psyken og fysikken at være ude på vandet og i naturen, mærke roen og samtidig føle spændingen ved fiskeriet.

Ved 8-tiden nåede vi ned til opsamlingspladsen, hvor vi fik både og grej pakket sammen. Trods de kølige temperaturer og fiskens tilbageholdenhed, var det som altid en god tur fyldt med gode minder og fangster.

Jeg fisker dagligt på elven enten for mig selv eller som guide. Forhåbentlig vil vandtemperaturen de kommende dage stige lidt, og ørrederne vil være mere villige til at tage føde fra overfladen. Uanset hvad ser jeg frem til endnu mange dag fyldt med fiskeri, venskab og naturens skønhed.

Tight lines og på gensyn ved vandet! 

240630 rena island

Flere steder har elven dannet sideløb og der er dannet små øer.

240630 rena mayfly

De større døgnfluer skiller sig ud fra den store mængder af de meget talrige og langt mindre Baetis rhodani.

240630 rena trout blue dot

Ørrrederne var på grund af den hurtige afkøling tilbageholdende med at søge føde på overfladen. Bemærk i øvrigt "The Blue Spot" på gællelåget bag øjet.

240630 rena upstream

Nyder lyden af vandet, fuglene og de smukke omgivelser.

240630 rena grayling buttom

Sådan ser bunden ud på en af de strækninger der altid holder stallinger.

Lignende artikler:

© 2023 - brakvand.dk - Henrik Leth - Skytten 130 - DK-8920 Randers