Søndag den 29. juni 2025.Norge, Rena: Dagen bød endnu engang på hård vind som hold ud til sidst på aftenen. Om mine bønner til de højere magter har hjulpet, vil vise sig!
Hygge på campen, en tur i kirken, fiskeri i strid vind og endelig gode forhold!
Vinden og mit forsøg på at tilkalde de højere magter (for mindre vind)
I dag var endnu en af de dage, hvor vinden gjorde sit bedste for at teste både min tålmodighed og min tro – og det lykkedes den ret godt.
Jeg besluttede mig for at tage affære. Ikke med større fluer, men med noget mere spirituelt: et lille stop ved trækirken i Deset. Hvis ikke den kunne åbne en direkte linje til de højere magter, så ved jeg ikke hvad der kan.
Jeg søsatte pontonbåden fra Holmen omkring halv syv, velvidende at det nok ville blive en kamp mod elementerne. Vindstødene flåede i træerne og sendte skumsprøjt i hovedet på mig, som om vejrguderne havde en dårlig dag og valgte mig som syndebuk.
Trods modvind og manglende tegn fra oven, valgte jeg alligevel at fiske med nymfe. Og minsandten – på et tidspunkt havde jeg en fisk på! Den slap selvfølgelig fri, som om den havde læst manuskriptet. Sandsynligvis en helt. Vi var åbenbart ikke skabt til at mødes i dag, helten/sik’en og jeg.
Læs om mit nymfefiskeri her: https://pontoon.brakvand.com/da/affiskning/37-nymfefiskeri
Bønnerne hørt?
Men vinden lagde sig en smule sidst på aftenen, og jeg fandt et spejlblankt område. Her kunne jeg se ørrederne patruljere efter godbidder på overfladen. En af dem nappede forsigtigt til min CDC-dun – men slap væk efter en kort berøring af krogspidsen.
Jeg bandede lavmælt, så præsterne i Deset ikke kunne høre det.
Men stædighed er også en form for tro, og næste forsøg gav gevinst! En smuk ørred måtte gi’ sig og komme en tur i nettet for et hurtigt foto.
Heltene var også vågnet op og efter at have mistet et par stykker kom der endelig en fin helt i nettet – lige til rygeovnen og til Dorte.
Klokken var lidt over elleve, da jeg pakkede sammen og vendte tilbage til fiskecampen – meget for blæst, lettere belønnet, og stadig en smule i tvivl om forbindelsen til det højere. Men hvem ved? Måske er det i morgen, at bønnerne bliver hørt, vinden stilner – og fiskene bliver overflade aktive.
Fingers crossed!
Mens vinden rasede kunne vi hygge os med at se Hotel Romantik der handler om mennesker.
Der var åbent i den smukke kirke som er en del af min udsigt. Måtte naturligvis forbi med et par alvorsord til de højere magter!
Lige omkring solnedkang aftog vinden og det blev til noget apændende fiskeri.
Ved ellevetiden aftog overflade aktiviteten. Temperturen faldt fra plus 20 grader til 8 grader. Tid til at komme i land.