Lørdag den 26. juli 2025.
Norge, Rena, Fiskløstjernen: Den forhåbelig sidste dag med hedebølge nød jeg en fisketur på fjeldsøen, fangede små aborrer, målte søens dybde, og sluttede med en forfriskende svømmetur.
Aborrer på nymfe og en svalende dukkert
Her i hedebølge har jeg fundet min oase i badesøen, der ligger på fjellet øst for fiskecampen, 280 meter over havets overflade. Det var min første fisketur, men ikke min første svømmeturi denne skønne sø. Det blev gode nogle timer fyldt med både spænding og afslapning.
Jeg søsatte min elskede Anderson Mosqeeto pontonbåd, der i dag udelukkende blev drevet frem ved hjælp af mine svømmefødder.
Det var rigeligt med fremdrift og jeg sejlede stille og roligt omkring på den blanke overflade.
Denne mobile og let transporterebar båd har været min tro følgesvend på mange eventyr, og den var perfekt til at udforske søen, hvis dybde jeg målte helt ned til 10,6 meter.
Søens “hundetunger”, vandplanter med de lange stængler strækker sig 3 meter ned i dybden. De skaber ikke kun et smukt grønt mønster på overfladen, men også et ideelt miljø for aborrerne, som elsker at gemme sig blandt planterne.
Aborrerne var "glade" for mit selskab og mine nymfer. Især “ormefluen” var en succes.
Det var her, mellem 2,5 og 3,5 meters dybde, at jeg virkelig fik aborrerne til biddet. Jeg oplevede et par uforglemmelige øjeblikke, hvor jeg fangede to aborre på én gang! Desværre var det dog kun tusindbrødre, da alle fiskene var op til 10 -14 cm.
Efter nogle formiddagstimer med fiskeri og naturoplevelser besluttede jeg mig for at tage en dukkert. Der var ikke noget bedre end at hoppe i vandet efter en fisketur.
Jeg blev straks mødt af en kølighed, der gemte sig blot få meter under overfladen, hvor temperaturen føltes koldere end de 26 grader, jeg havde nydt ovenfor. Det var virkelig forfriskende!

De var talrige og hugvillige - tydeligvis en sø med en bestand af tusindebrødre.

Målte vanddybden ned til 10,6 meter. Kan forstille mig, at de lidt større aborre gik i lidt dybere og køligere vand som jeg ikke kunne fiske med mit nymfe set-up.

Smukke omgvelser - snart blev det en dukkert i den dybe sø.

Ørekyte (Phoxinus phoxinus) er en lille (5 - 10 cm) livlig fisk, der trives i ferskvand både søer og strømvand. Med sin slanke krop og glinsende sølvfarve svømmer den ofte i stimer,. En vigtig del af økosystemet, hvor den lever af insekter og alger. Spiller den også en central rolle som føde for større fisk.

Det er ikke meget der er blevet slidt på mine waders denne sommer. Forhåbenligt skal de snart i brug igen.






