Fredag den 1. august 2025.
Norge Rena: Næstsidste dag ved Rena - formiddagens stille fiskeri gav seks fisk, mens aftenen eksploderede i magiske kast og vilde ørreder. Aftenfiskeriet var magisk, men heltene gemte sig på bunden...
Første akt: Fra Strømstad til Holmen
I dag var det næstsidste fiskedag i denne omgang ved den smukke Rena elv.
Formiddagssolen brød langsomt frem bag skyerne, da jeg tog danske Jens G. Lauridsen med ud for at udforske nogle af de gode, tilgængelige fiskepladser. Jens har aldrig tidligere fisket i Rena så et par hotspot blev leveret.
Jeg brugte anledning til igen at pakke ud og søsætte fra Strømstad. Herfra overtog Jens min Caddy, som efterfølgende blev parkeret på Fiskecampen – en perfekt start, der skulle vise sig at sætte tonen for resten af dagen.
Højvandet og 16 grader
Så straks at Rena var godt fyldt op med vand. Målte vandtemperaturen til 16 grader – ideelt for fiskene.
Der var en blid brise i luften, og efterhånden som solen tog fat, kunne jeg smide fiber jakke. Det var tid til at nyde det varme vejr og det køligere vand..
Klækninger var dog sparsomme, både formiddag og eftermiddag, og kun enkelte ørreder og stallinger viste sig på overfladen.
Men spændingen i fiskeriet manglede ikke.
Ført fangede jeg et par ørreder ved "blindfiskeri" - ved at placere en slørvingeimitiation over standpladsrne.
Efter lidt tid fik jeg øje på et par ringende stallinger, der blev fristet af en Nelson Caddis.
Efter en lang og tilfredsstillende hvor to stallinger og fire ørreder måtte en tur kortvaringt i fangstnettet, gik jeg i land ved Holmen.
Her mødte jeg Jens der havde hygget sig i flyderingen og bl.a. kroget og mistet en fin ørred.
Jens mig et lift op til Caddy’en. Da jeg kom hjem til basen på fiskecampen, var det tid til en velfortjent lur efterfulgt af lidt aftensmad tilberedt i airfryeren.
Anden akt: Aftenens fisketur
Efter det lille “break” var jeg igen opladt og motiveret til aftenens eventyr.
Jeg håbede på at finde nogle ringende helt til naboerne, men som det ofte sker, når jeg lover røget helt, holdt de sig godt skjult under overfladen.
Til gengæld var ørrederne i hopla! Jeg fiskede igen med en stor slørvinge imitation, der blev præsenteret præcis få centimeter fra bredden. Fem fine ørreder måtte en kort tur i nettet!
Det var en af de aftener, hvor alt gik op i en højere enhed. Fluen landede gang på gang nøjagtigt der, hvor jeg ønskede det, og jeg kunne efter hvert kast mærke spændingen boble i luften.
Efter solnedgang blev der en klækning af små døgnfluer, men selv de lækkerier kunne ikke motivere heltene til at kigge op til lækkerierne på overfladen? .
Jeg præsenterede en #16 tørflue adskillige gange for de fisk, som potentielt kunne være helt, men nej, det blev ved ørrederne.
Alligevel var det en magisk aften, hvor naturen, kastene og ørrederne gik op i en smuk symfoni.
Da natten faldt på kunne jeg ikke andet end at smile.
Dagen og aftenen havde budt på magi, og i morgen er der igen en fisketur i sigte - sidste tur i denne omgag ved Rena.
Se dagens video:
https://www.instagram.com/reel/DM146jgtvdq/?utm_source=ig_web_copy_link
Ørrederne var i biddet, mens heltene gemte sig i dybet. Kampene med de stærke fisk bød flere gange på udfordringer med grøden, men pontonbåden gjorde det muligt at padle nedstrøms og få fiskene fri og ud på åbent vand. Jeg foretrækker ligesom stallinger og ørreder en kort fight!
John Bond kom forbi i guidebåden.
På trods af en fin aften klækning af små døgnfluer, var stallingerne var ikke særligt aktive med at tage lækkerier fra overfladen.
Her gik der hurtigt to timer. Satte ankeret og kunne nyde synet af et par ørreder der krydsede omkring over den lyse sandbund. Fangede en og skræmte et par stykker. Mindede mig om tilsvarende oplevenser på mine ture til New Zealand.
En CDC Caddis fristede en flot stalling der stod i indløbet til Mathias Höll.
Inden jeg gik i land ringede jeg for at sige godnat til Dorte, min søde kæreste. På Messenger kunne hun også få et glimt af den smukke aften og det magiske landskab.
