Mandag den 6. juli 2026.
Norge, Rena: Afskeden med Dorte satte tonen for en stille dag ved Rena. Få vak, én stalling og en sen opringning hjemmefra blev dagens største "fangster".
Ro-på, dagsfiskeri og en enkelt!
I dag sagde jeg farvel til min kære Dorte, der fik kørelejlighed med Leif Christensen til Skytten, naboerne og Mette-Mis. Efter nogle dejlige dage sammen blev campen pludselig lidt større og lidt mere stille.
Mens mine danske venner, som kun har en uge ved elven, valgte den lange drift gennem Renas spændende stræk i deres pontonbåde, valgte jeg det modsatte. Jeg søgte ned til den rolige nedre del af elven, hvor tempoet er lavere, og hvor der er god tid til at kigge på vandet.
Men fiskene udeblev
Desværre blev det ikke min dag.
Der var ellers liv nok i luften. Døgnfluer og vårfluer sværmede og drev af sted med strømmen - så forholdene så lovende ud.
Vandtemperaturen lå omkring 15 grader, vinden kom og gik, og hen mod aftenen lagde elven sig næsten spejlblank.
Vakene, som jeg sidder og venter på, kom næsten aldrig - ikke stabilt, en enkelt fiske her og der.
Den forventning, der normalt bygger sig op, hver gang min tørflue lander blødt på overfladen, blev langsomt afløst af den særlige stilhed, som kun en fiskedag uden aktivitet kan rumme.
Det gør egentlig ikke så meget.
Foretrækker de lyse timer
Jeg ved godt, at mange lokale foretrækker de sene aftentimer og natten, hvor chancen for at fange flere og større fisk ofte er størst. Men for mig har tørfluefiskeri aldrig kun handlet om antallet af fisk.
Det er det visuelle fiskeri, der trækker.
At fiske i dagslyset og spejde gennem det klare vand. At opdage en skygge, som langsomt stiger mod overfladen. At se en ørred eller en stalling bryde vandspejlet og tage min tørflue. De få sekunder rummer en intensitet, som mørket aldrig helt kan give mig.
I dag blev belønningen beskeden. En enkelt stalling lod sig friste af min majflueimitation. Ikke nogen stor fangst, men nok til, at det ikke blev en nul-tur.
Tilbage i campen omkring klokken ni var stilheden igen blevet en del af aftenen. Campen var tom - alle var ude at fiske!
Ved ellevetiden ringede telefonen. Dorte var kommet godt hjem efter den lange tur sydpå. Det var dagens bedste nyhed.
Endnu engang en stor tak til Leif for hjælpen.
Majfluen (ephemera danica var både i luften og på vandet.
Min flueæske. Foretrækker de enkle softhacklede fluer.
Vandoverfladen blev ikke brudt så jeg fisk mig en lille lur siddende i pontobåden.
Også forskellige arter mindre døgnfluer viste sig.
Et par gedder afslørede deres tilstedeværelse da jeg roede gennem det blanke vand.
