Mandag den 13. juli 2026.
Norge, Rena: En hed sommeraften på blindfiskeri, klækkende vårfluer, smukke stallinger og ørreder samt nogle tanker om skånsomt fiskeri i varmen.
Blindfiskeri, slørfluer, vårfluer og fight og landing i varmen
Der findes aftener, hvor fiskeriet næsten bliver en bisætning. Hvor naturen fylder så meget, at man glemmer både tiden og varmen. Denne aften på Rena elven var en af dem.
Termometeret viste 28 grader i skyggen. Solen havde hele dagen bagt ned over dalen. Solcremen måtte findes frem flere gange, og det var ren velvære at lade benene glide ned i det kølige vand. Elven holdt sig lige under 17 grader, en behagelig kontrast til den varme luft.
Flydetur med Dennis Jensen
Som tidligere aftalt skulle jeg fiske sammen med min danske ven Dennis Jensen. Vi satte "fartøjerne" i ved Holmen og lod snart strømmen føre os mod Militærbroen.
Vandstanden var normal for årstiden, og forholdene tegnede lovende, selv om overfladen virkede bemærkelsesværdigt stille. Insekterne ynder ikke den brændende sol...
Fluen over standpladser
Sidst på eftermiddagen var der næsten ingen fisk, der viste deres tilstedeværelse. Derfor blev strategien blindfiskeri.
Fluen skulle præsenteres overbevisende på de standpladser, hvor man forventer, at en ørred står: langs brinkerne, under udhængende grene, i strømrender og bag store sten.
Det er et fiskeri, hvor præcision betyder mere end længden på kastet. Ofte er det kastet, der lander få centimeter fra græsset eller grenen, som bliver belønnet. Til gengæld kan et kast, der bliver bare en anelse for langt, hurtigt koste både flue og forfang i vegetationen.
Netop denne form for koncentreret fiskeri gav kontakt med flere flotte fisk.
Min Dino CDC er bundet på en skumkrop md mørkebrun eller grå dubbing, lidt flash som "hale", CDC som vinge og et brundt hackle.
Små ørreder slår til den store flue
Noget af det, der stadig fascinerer mig, er de små ørreders mod eller rettere grådighed.
Denne aften fiskede jeg med en stor imitation af en slørvinge, en stenflue, som næsten virkede komisk stor i forhold til fiskene. Alligevel kastede de sig frygtløst over fluen. Heldigvis bliver de sjældent kroget. De når som regel blot at puffe eller nappe til den, inden den fortsætter med at leve livet i strømmen.
Hurtigt ind, måske et foto og retur. Specilt stallinger er følsomme for varmt vand og lange fight's.
Mindre lys og varme flere fisk
Først da solen begyndte at nærme sig trætoppene, ændrede elven karakter. Små ringe bredte sig på overfladen, og både stallinger og ørreder begyndte roligt at tage insekterne. Samtidig tiltog klækningerne. Flere arter viste sig, men især de mange vårfluer fyldte luften. Elven summede af liv, og fiskene kvitterede med rolige, selvsikre vak.
Det er netop de aftener, man husker. Ikke fordi fiskene er store, men fordi alt falder i hak. Strømmen, lyset, insekterne og fiskene finder deres egen rytme, og man bliver blot en stille deltager.
Vi landede flere fine stallinger og enkelte smukke ørreder. Ingen rekorder, men fisk, der var med til at gøre aftenen fuldendt.
Fight, landing og genudsætning
For mig er det mindst lige så vigtigt, hvordan en fisk landes, som at den bliver kroget. En lang og hård fight gavner hverken fisken eller oplevelsen.
Når jeg fisker fra pontonbåd og ligger for anker, løfter jeg altid ankeret, så snart fisken er kroget. Båden får lov til at drive med strømmen ned mod fisken, så presset bliver mindre. Fisken kan hurtigere bringes til nettet, afkroges roligt og nænsomt genudsættes med flest mulige kræfter i behold. Det er en enkel detalje, men en vigtig del af et ansvarligt catch and release-fiskeri.
Da vi sent på aftenen pakkede sammen og satte kursen mod fiskecampen, ventede dagens sidste oplevelse. Luften var stadig tæt af insekter. De ramte bilens forrude og front i et sådant antal, at det lød som regn mod metallet.
Jeg sad et øjeblik og tænkte: Hvornår har jeg sidst oplevet noget lignende hjemme i Danmark?
Jeg kan faktisk ikke huske det.
Måske siger det lige så meget om udviklingen i vores danske natur, som det gør om en varm og uforglemmelig sommeraften ved Rena.
Ørreden, som ikke ligner de mørkere og rødplettede Rena fisk er sikkert migreret fra søen. Foto: Dennis Jensen.
Dennis Jensen har netop passret den nye og vist nok midlertidige bro som etableret lidt opstrøms Leopardbroen der skal renoveres.
Temperaturen har stabiliseret sig. Spændende hvad de næste dage med plus 30 grader får af indflydelse på vandtemperaturen?
Rena 2026 #2 (diverse stemningsklip)
Læs mere om mine fisketure i Rena og Norge: https://brakvand.com/fisk-fangst/norge
