Mandag den 20. juli 2026.
Norge, Rena: Dagen startede stille, men sidst på eftermiddagen kom der gang i fiskeriet. Også tid til tanker og lidt eksperiemter med kameraet.
Når den eftermiddagssolen vækker elv og fisk
Nogle fiskedage handler ikke om at skynde sig. De handler om at vente. Om at tro på, at elven nok skal fortælle dig, hvornår det er tid.
Jeg satte pontonbåden i vandet ved Holmen lidt over middag. Solen stod højt på en næsten skyfri himmel, og Rena lå badet i sommerlys. Smukt var det, men fiskene havde ingen planer om at afsløre sig. Ørreder, stallinger og helt holdt sig dybt, hvor det køligere vand gav dem ro.
Jeg forsøgte mig med nymfen. Den blev præsenteret omhyggeligt langs strømkanter og dybere render, men uden resultat. Sådan er Rena indimellem. Elven belønner sjældent utålmodighed.
En flue med historie. Denne smukke Sedge er bundet af Kaj Kirkeby, og jeg var så heldig at arve en række af hans fluer. Jeg havde også fornøjelsen af flere gange at fiske sammen med Kaj, blandt andet her på Rena i Norge. Han var kendt og højt respekteret langt ud over Danmarks grænser i den internationale kreds af dedikerede tørfluefiskere. Hver eneste flue vidner om hans håndværk, sans for detaljer og store passion for tørfluefiskeriet. At fiske med en af Kajs fluer er også at føre en lille del af hans arv videre langs elven.
På dagens tur leverede Kaj Kirkegård's fluen en fin stalling.
Eksperimenter med kamera
I de stille timer blev der også tid til andet end fiskeri. Tankerne fik lov til at flyde med strømmen, og kameraet kom frem til lidt eksperimenter. Nogle gange er det lige så spændende at forsøge at indfange stemningen, lyset og øjeblikkene, som det er at fange fisken.
Først sidst på eftermiddagen skete forvandlingen. Små vak begyndte at bryde overfladen, og pludselig var det, som om elven vågnede.
Iphonen er sat på bredden og kameraet kan jeg udløse på mit Aplle Watch.
Så var det tid til "Dino".
Den store tørflue med CDC-vinge, underkrop af skum, en anelse flash i halen og et diskret brunt hackle viste igen sit værd.
Flere flotte ørreder kunne ganske enkelt ikke modstå fristelsen. Hver gang fluen landede blødt på overfladen over en standplads eller ringende ørred, steg forventningen.
Også et par smukke stallinger lod sig narre, mens jeg drev ned mod Leopardbroen. Fiskene tog fluen med den beslutsomhed, som kun de sene aftentimer kan frembringe.
Da klokken nærmede sig halv ti, var jeg fiskemæt. Ikke fordi jeg havde fanget rekord menge fisk, men fordi dagen havde givet præcis det, jeg var kommet efter.
Jeg pakker ofte sammen, når de fleste andre først begynder deres fiskeri. Det passer mig fint.
For mig er det visuelle fiskeri selve essensen af tørfluefiskeri. At se fisken bryde overfladen, følge fluen et kort øjeblik og til sidst tage den. Det er de sekunder, der bliver siddende længe efter, at dagens sidste kast er taget.
Læs mere om helten og mit heltiskeri: https://brakvand.com/flue-fisk/helt-pa-flue
Området nedstrøms Deset. Der er rigeligt med vand "når den store tørst sig melder".
Det blev til en ørred i bagvandet af stryget over for shelteren.
Så er der ikke langt ned til Leopardbroen. Fik ikke ørreder i nettet på resten af turen, men nogle mindre ørreder var dog efter min Dino.
