Onsdag den 22. juli 2026.
Norge, Rena: Har lidt hjemve, men fiskeriet fortsætter. Vind, lav vandstand og tæt grøde gjorde dagen vanskelig, men nymfen i munden på ørreden sikrede flotte fisk.
Utøya
I dag er det 15 år siden, en sommerlejr blev forvandlet til et mareridt. 69 unge mistede livet på Utøya, og otte mennesker blev dræbt ved bombeangrebet i Oslo.
Den dag var jeg på vej hjem fra en fiskeferie ved Rena sammen med nogle venner. Nyheden ramte os gennem bilradioen, og vi blev alle dybt rystede. At gerningsmanden, Anders Behring Breivik, kom fra dette område, gjorde tragedien endnu mere nærværende.
Mine varmeste tanker går til alle de efterladte, de overlevende og hele det norske folk.
Hjemve...
Det lyder måske mærkeligt, men jeg er så småt begyndt at få lidt hjemve.
Ikke fordi jeg savner kvælstofforureningen derhjemme eller de grønne alger, som efterhånden dækker både vandet og mange overflader. Den slags findes heldigvis ikke her i denne del af Norge.
Det, jeg savner, er Dorte, Mette-Mis, vennerne, naboerne og vores dejlige hjem.
Jeg har dog ingen planer om at trække ankeret foreløbig. Der venter stadig gode dage ved Rena Fiskecamp. Men nedtællingen er så småt begyndt.
Vindstød, lav vandstand og rankegrøde
Vinden blev dagens største modstander. På moderne dansk kaldes den vist en udfordring. Problemer findes jo efter sigende ikke længere.
Samtidig gjorde den lave vandstand og den tætte rankegrøde fiskeriet vanskeligt. Det krævede præcise, og i vinden lidt held, at placere nymfen og strike-indikatoren i renderne og langs grødekanterne, hvor fiskene søgte føde i den svage strøm.
Fandt lidt læ mellem vindstødende. I renden mellem land og grøden krogede jeg og mistede en fin ørred og en helt.
Når de ikke vil op, må nymfen gøre arbejdet
Vejrudsigten gav ikke meget håb om, at vinden ville lægge sig hen mod aftenen. Derfor droppede jeg drømmen om tørfluefiskeri og satte kurs mod elven med nymfestangen rigget til. Når fiskene ikke vil stige til overfladen, må fluen ned til dem.
Dagen blev tilbragt omkring den lille ø ved Holmen. Vandstanden er fortsat lav, og rankegrøden står højt. Derfor koncentrerede jeg fiskeriet om de dybere render og huller mellem grøden, hvor fiskene både kunne finde føde og lidt mere bevægelse i vandet.
Det var langt fra let fiskeri. Kraftige vindstød kom fra skiftende retninger og gjorde det vanskeligt at holde pontonbåden på plads. Flere gange drev båden netop i det øjeblik, hvor nymfen skulle præsenteres præcist.
Det bedste fiskeri fandt jeg langs kanten af rankegrøden. Her tog flere fisk nymfen kontant.
Et par ørreder slap fri under fighten, og én rigtig fin fisk fandt desværre vejen rundt om en tæt buket vandranunkler. Forfanget gav op, og ørreden fortsatte sin frihed, formentlig uden at ane, hvor tæt den få sekunder tidligere havde været på at ende i nettet.
Til gengæld kom en flot helt med hjem. Den er nu saltet, ligger på køl og skal varmryges torsdag eller fredag. Det er et måltid, jeg allerede glæder mig til.
Et par andre helt og tre ørreder fik hurtigt deres frihed igen.
Selv om vinden og grøden gjorde fiskeriet krævende, blev dagen endnu en påmindelse om, at nymfefiskeri ofte er den rigtige løsning, når overfladen virker livløs.
Jeg var tilbage på Fiskecampen i god tid til afslutningen på Tour de France.
Endnu en stille dag ved elven gik på hæld. Tankerne fløj indimellem hjem til dem, der venter derhjemme, mens blikket stadig søgte efter det næste vak på elven.
Om mit nymfefiskeri
På mine sider om pontonbåde og fiskeri kan du læse mere om mit nymfefiskeri: https://pontoon.brakvand.com/da/affiskning/37-nymfefiskeri
Når jeg nymfefisker i stille eller langsomtflydende vand benytter jeg den såkaldte Hand-Twist Retrive når jeg giver lidt liv i nymfen og indtager flueligen
Dagens sidste ørred tog nymfen på kanten af hovedstrømmen lige ud for P-pladsen. I baggrunden anes den lille ø, som jeg brugte det meste af dagen på at fiske omkring.
Læs mere om mine fisketure i Rena og Norge: https://brakvand.com/fisk-fangst/norge
