Søndag den 26. juli 2026.
Norge, Rena: Vandtemperaturen 16,8 gr., smukke ørreder, stallinger og tanker om, hvordan en varm sommer ændrer elvens rytme.
Vejrguderne bød på lidt af hvert
Vandstanden havde stabiliseret sig på et lavt niveau.
Vejret kunne ikke rigtig beslutte sig. Solen bagte, en regnbyge drev forbi, vinden lagde sig for så igen at sende kraftige vindstød hen over elven. En dag, hvor naturen hele tiden skiftede kulisse.
Jeg begyndte fiskeriet ved Deset, hvor det rolige vand fik lov at arbejde sammen med min nymfe. Havde et par enkelte nap i nymfen, men det blev ikke til fast fisk.
Flueskift
Længere nede, hvor strømmen for alvor satte lidt fart på vandet, skiftede jeg til min trofaste "Dino". Den store tørflue har flere gange vist sit værd denne sommer, og heller ikke i dag skuffede min "fiskefinder".
Selv om vandstanden er lav er der god gang i vandet nedstrøms grusbakken.
Flere flotte stærke ørreder steg til fluen. Alle kom hurtigt i nettet, blev beundret et kort øjeblik for derefter at blive returneret til deres rette element.
Et par smukke stallinger ville også hilse på og mindede endnu en gang om, hvor varieret fiskeriet på Rena kan være.
Ørreden der ikke på forhånd havde vist mig sin standpladstog tog min store højtflydende "Dino".
Ved halvnitiden sluttede dagen.
Min unge nabo fra Montana, Wyatt Ronniey, kom som aftalt og hentede mig i Caddy'en. Nogle amerikanere kan godt køre biler med manuelt gear.
En hyggelig afslutning på endnu en dag, hvor min Anderson Mosqeeto igen havde bragt mig tæt på både fiskene og de skønne omgivelser.
Også et par stallinger måtte en hurtig tur i nettet.
Vestsiden på strækningen opstrøms Rdsbroen.
Waytt Rooney henter mig ved opsamlingsstedet på vestsiden umiddelbart opstrøms "Leoprdbroen"
Læs mere om mine fisketure i Rena og Norge: https://brakvand.com/fisk-fangst/norge
Når en varm sommer ændrer hele fiskeriet
Den usædvanligt varme sommer har også sat sit tydelige præg på fiskeriet.
Vi er mange fluefiskere står tilbage med følelsen af, at de store klækninger allerede var overstået længe før kalenderen sagde sensommer.
Forklaringen findes under overfladen.
For få uger siden sad insektlarverne tæt på grøden. På dagens tur tjekkede jeg igen uden at finde en eneste nymfe.
Komprimerede klkninger
De fleste døgnfluer, vårfluer og slørvinger tilbringer størstedelen af deres liv som nymfer eller larver på elvens bund. Deres udvikling styres først og fremmest af vandtemperaturen, døgnets længde og mængden af føde.
Når vandtemperaturen ligger flere grader over normalen, stiger insekternes stofskifte. Larverne vokser hurtigere og når tidligere det tidspunkt, hvor de klækker til voksne insekter. Det betyder, at klækninger, som normalt strækker sig over flere uger, bliver presset sammen til kortere, men ofte langt mere intense perioder.
For os fluefiskere kan det føles, som om sommerens store forestilling pludselig er forbi. Rhodani, Vulgata, Danica og mange af de store vårfluer har allerede gjort deres entré. Når først den generation er klækket, kommer den ikke igen, selv om vejret senere bliver køligere.
Men det betyder ikke, at elven er blevet livløs.
Tværtimod.
Gode tider i vente
Sensommeren og efteråret har deres egne hovedpersoner. Små oliven døgnfluer, mørke Baetis-arter, efterårsvårfluer, dansemyg og enkelte mindre slørvinger overtager scenen. De udvikler sig gennem sommeren og venter netop på køligere vand og kortere dage.
Når nætterne bliver længere, falder vandtemperaturen, iltindholdet stiger, og ørrederne bliver igen mere aktive.
Vak’ene bliver måske mindre spektakulære end under "tæppe-klækningerne", men ofte langt mere regelmæssige. Fiskene kan stå stationært i timevis og tage de små insekter med en præcision, som gør tørfluefiskeriet både udfordrende og uforglemmeligt.
Netop derfor er det en fejl at tro, at Rena er "færdig", når juli går på hæld. Sommerens hovedmenu er blot blevet serveret tidligere end normalt.
Fra midten af august og ind i september vender elven ofte tilbage med fornyet liv. Vandet bliver køligere, små døgnfluer og vårfluer får igen betydning, og de større ørreder begynder at æde målrettet op før vinteren.
Det er ikke usædvanligt, at nogle af årets fineste tørflueoplevelser netop kommer i sensommeren. Insekterne er mindre, men rytmen i vak’ene er ofte mere stabile.
Håber på en septembertur!
