Torsdag den 7. juli 2016.
Nogle gange kan det være lidt vandskeligt at komme til vandet og det kan godt betale sig at afsøge området for den bedste mulighed!
Sverige, Reita søen
Kulde og vind
Desværre kunne vi stå op til endnu en dag med vinden fra det kølige nord. Startede dagen med en tur til Borga. Der skulle provianteres! Forøvrigt en ny fornemmelse, at skulle køre 120 kilometer for at købe noget brød... Men en smuk tur hvor vi på Borga flellet kunne se resterne af vinterens sne.
Ville i dag fiske i Reita søen og måtte køre lidt rundt for at finde et godt sted at søsætte. Søen er omgivet af stejle skrænter som er tæt bevokset.
Jeg lagde ud med lidt streamerfiskeri, mens Lars satte en guldhovednymfe på forfanget.
I en lille vig med læ, var der en smule Vulgata'er på vandet. Så at de majfluer der lå lidt længe på vandet ofte blev inhaleret. Skiftede selvfølgelig til det lette grej og bandt en French Partridge på forfanget. Placerede fluen 7-8 meter fra båden og ventede... Efter mindre end et minut sagde det haps. En stalling kunne ikke modstå fristelsen.
Fangede på denne måde tre fine stallinger og et par små helt!
Udover ørred, stalling og helt, er der også nogle smukke aborrer og gedder... I munden har aborren en X-streamer.
Det blæste igen i dag fra nord, men i en lille vig fandt vi nogenlunde læ.
Lars Andersen fiskede med nymfe og det blev til lidt stallinger og helt.
Stalling i den helt rigtige størrelse!