Fire på toppen til å og elv

dryflies 800 450

Har du ikke et par gode fluer du kan anbefale os til sommerens norges tur efter stalling og ørred? Jo, siger jeg og anbefaler gerne fire følgende fluer, der kan bindes i forskellige variationer og størrelser.

Mit nordiske tørfluefiskeri foregår stort set altid i uge 28, som normalt byder godt vejr, en stor mængde insekter og en stor artsrigdom. Oplever normalt fire arter vårfluer, fem til seks slags døgnfluer, og tre eller fire slags slørvinger på vandet. Oftest er der klækning fra først om formiddagen og hen til sent på aftenen. 

Fluerne

Fra venstre:

Nelson Caddis er en rigtig slider. Fisket over standpladserne, i skyggen under bredden, mellem sten og over stryg, kan en Nelson Caddis som ingen anden flue, lokke stallinger eller en ørred til overfladen. Selv i perioder hvor der ikke er insekter eller fisk nær overfladen, kan en Nelson Caddis give overraskende resultat!

Klinkhammer. Hollænderen Hans Van Klinken er manden bag denne flue. Kan bindes i forskellige størrelser og farver. En god flue der kan imiterer både døgnfluer, vårfluer og dansemyg. En Klinkhammer ligger altid perfekt på vandet, er let at holde flydende og let at se! 

CDC fluer kan bindes så de har en perfekt lighed med eksempel vis en majflue eller vårflue. Benytter oftest CDC fluer når det gælder om at overliste den sky stalling eller ørred, der står på en strækning med roligt vand. Disse fisk kan være meget vanskelige og du skal være forberedt på, at du på en hel aften måske kun får et enkelt kast!

På drifturerne benyttes jeg oftest en Nelson Caddis der fiskes blindt over stallingen og ørredens mulige standpladser. Læs mere om mine tørfluer HER (Her finder du også gode fluer som "Dyret" og Marit Kronens CDC fluer.

Køb dine fluer her: Salg af fluer

Lignende artikler:

© 2023 - brakvand.dk - Henrik Leth - Skytten 130 - DK-8920 Randers