Torsdag den 28. august 2025.
Prisen på strøm fra et nyopført atomkraftværk er høj, ofte 80-120 øre/kWh, især pga. enorme anlægsomkostninger og lange byggetider. Til sammenligning producerer nye vindmøller strøm til ca. 25-35 øre/kWh, mens solceller ligger på 20-30 øre/kWh. Vind og sol er dermed markant billigere. Foto: AI
Modstandere af VE-anlæg peger på a-kraft som fremtidens energi. Jeg er uenig!
Mange modstandere af sol- og vindenergi siger, at de går ind for atomkraft. Men vil de hellere have et atomkraftværk som nabo?
Det er et spørgsmål, som skal stilles. For få vil nok sige ja til at bo ved siden af en stor, kompleks installation, hvor risikoen for uheld altid lurer.
Og hvad med affaldet? Atomaffald er et problem, der ikke forsvinder. Ingen ønsker det, men spørgsmålet er: Hvor skal det deponeres og hvem skal tage ansvaret? Det er ikke så simpelt, som nogle måske vil have os til at tro.
Lad os heller ikke glemme prisen på strøm fra atomkraftanlæg. Det vil blive betydeligt dyrere end strømmen fra vedvarende energi.
Samtidig er anlægstiden for et atomkraftværk lang, og i en tid hvor vi har brug for hurtige løsninger til den grønne omstilling, er det ikke særlig praktisk.
Sammenlignet med atomkraft har vi vedvarende energikilder som sol- og vindenergi, der er super effektive til at producere strøm.
Strømmen kan lagres i batterier eller omdannes til varmt vand, som vi får brug for til bl.a. fjernvarmesystemet.
Dette gør vedvarende energi til en langt mere fleksibel og bæredygtig løsning i vores stræben efter en grønnere fremtid.
Så før vi kaster os over atomkraften som den "lettere" løsning, lad os tage en god snak om, hvad vi egentlig ønsker for vores samfund og vores miljø.
Jeg tror, vi er mange, der foretrækker at investere i en bæredygtig fremtid frem for at købe os ind i risikable dyre teknologier.
Læs også:
Debat: Det er ikke vind og sol, der affolker landdistrikterne!
Mere brug for energi end svinefoder
Debatten om affolkning af landdistrikterne peger alt for ofte på vindmøller og solceller som syndebukke. Men lad os være ærlige: Det er ikke grøn energi, der tømmer landsbyerne – det er landbrugets strukturudvikling.
I 1946 arbejdede over en halv million danskere i landbruget. I dag er tallet nede på et halvt hundrede tusinde heraf mange udlændinge – blot få procent af arbejdsstyrken. I perioden er slagterier lukket på stribe, ikke fordi der er færre svin, men fordi produktionen flyttes ud af landet. Når et slagteri lukker, mister lokalsamfundet arbejdspladser, identitet og økonomi. Det er her kernen til affolkningen ligger.
Vind og sol derimod er en del af løsningen. Vi får brug for masser af biggig grøn energi – til fjernvarme, industri og hverdagsliv. Derfor skal vi både udnytte tagflader, havvind og åbent land. Udfordringen er at finde den rette balance, så lokalsamfund styrkes i stedet for at udhules.
De reelle gener på landet kommer ikke fra vindmøller og solanlæg, men fra stanken, støjen og forureningen fra enorme husdyrfabrikker. Derfor er det misvisende at dæmonisere grøn energi.
Skal landdistrikterne have en fremtid, må vi turde se realiteterne i øjnene – og satse på løsninger, hvor både landbrug, energi og lokalsamfund kan udvikle sig bæredygtigt side om side.
