Vinder på forsædet

Mandag den 26. auguat 2019.190826 knebel guide johannes trout

På trods af 20 grader varmt vand og en lufttemperatur på cirka 30 grader havde vi på dagens tur kontakt til et par ørreder. 

Djursland, Knebel Vig

Johannes Balle var som heldig vinder i fiskeklubben Waders Mariager Fjord lodtrækningskonkurrence i dag med på forsædet i guidebåden.

I håbet om at møde en stime bidelystne makreller søsatte vi ved Knebel Vig. 

Startede med at fiske i forskellige vanddybder uden at mærke noget til hurtigsvømmerne, der tilsyneladende er trukket med det faldende vand ud af vigen.

I den ydre del af vigen blev det kun til en enkelt lille hornfisk hvorfor vi valgte at søge længere ind i vigen. 

Det vat et godt sats og på kanten af et bælte med blæretang, havde Johannes først en interesseret ørred og lidt senere en, der blev hængende og kom i nettet. 

Forøvrigt en dag hvor bare ben og en tynd T-shirts var mest behagelige beklædning.

190826 knebel guide johannes 

Vandstanden faldt  i løbet af dagen og en del af de ruser der var sat tæt på land lå nu udtørret i blæretangen.