Mild dag ved Gjerrild

Mandag den 6. januar 2020. 200106 gjerrild boat

Sidst på eftermiddagen lagde vinden sig yderligere.

Djursland, Gjerrild

Efter en tur til lægetjek satte jeg kursen øst på mod Gjerrild. Da jeg ankom var der allerede et par lystfiskere der var igang. 

Vandet var perfekt - ikke spritklart, men en smule farvet. Temperaturen lå tankevækkende høj på hele 8 grader...

Efter godt en times fiskeri var der et nap i fluen og et til.... Helt tydeligt var der en interesseret ørred som afslørede sig med en hvirvel, da jeg løftede fluen fri af vandet for at foretage et nyt kast. Fiskede godt en halv time mere i området uden at det blev til mere. 

Godt en timere senere, var der igen bud efter fluen. Denne gang var det en mindre ilter ørred, som satte ind med en serie hop samtidig med jeg trak linen ind. Ørred var en fin lille blankfisk på vel omkring 40 centimeter, der kånsomt blev frigjort fra fluen uden at komme ud af vandet - det var den vist glad for!

Snakkede med et par af spinnefiskerne, der kunne fortælle at de ikke havde fanget noget. 

200106 gjerrild fiskere

Et par spinnefiskere prøver lykken... 

200106 gjerrild grand haek

Kattegat æder af klinten.

 200106 gjerrild skred klint

Ler, sten og jord fra skrænten er på vej ud i Kattegat. 

 

VEJLEDNING: VALG AF FLUER!

danica

Det er vigtigt at have de rigtige fluer i æsken.

Uanset om du skal fiske langs kysten og i fjorden, eller om det gælder søernes glubske gedde, elven og åens ørreder og stallinger, er den rigtige flue vigtig.

Ud over at sælge fluer som jeg selv binder, giver jeg gerne gode råd til valget af fluer til dit fiskeri.

Kontakt mig, fortæl om dine fiskeplaner og modtag mine anbefalinger.

Nyt og politik

Havørred på kysten og i fjorden

rund havørred kyst