Mandag den 7. september 2026.
Djursland: Efter badminton tog jeg til Fjellerup, hvor ørreder, hornfisk og terner gav god underholdning. Men gødsningsloven efterlod mig med flere spørgsmål end fisk.
Motion, tanker og fisk!
Efter en times badminton i regi af Ældresagen var det tid til at skifte ketsjeren ud med fluestangen.
Turen gik mod Fjellerup, for krop og sind skulle åbenbart både have motion og lidt frisk luft.
Vandet var svagt stigende, og forholdene så egentlig ganske lovende ud.
Langs kanten lå der dog både alger og fedtemøg, som ikke ligefrem pynter på oplevelsen.
Men fiskene havde heldigvis ikke læst miljørapporterne.
Det blev til tre mindre ørreder og en hornfisk. Ingen af dem var kandidater til forsiden af et fiskeblad, men de leverede alligevel den slags små øjeblikke, der gør en fisketur umagen værd.
Over vandet havde ternerne travlt. De styrtdykkede efter små godbidder med en præcision, der ville gøre enhver fluefisker misundelig. Jeg nøjedes med at kaste flue og håbe på, at en ørred havde samme appetit.
Alt for mange dyreenheder
På landjorden er det til gengæld en anden historie.
Det er fint, at et stort flertal i Folketinget stemte for gødningsloven. Men jeg kan ikke lade være med at spørge: Hvordan sikrer vi kontrollen, hvis antallet af dyreenheder stort set ikke reduceres?
Staten køber lavbundsjord, eller landmænd får erstatningsjord, som kan bruges til mere intensiv drift. Man flytter altså rundt på brikkerne, mens selve spillet fortsætter.
Der etableres grønne bræmmer ned mod sårbare oplande, og det er da bedre end ingenting. Men ammoniak, sprøjtegifte, tungmetaller og andre belastninger forsvinder ikke, bare fordi der kommer en grøn stribe mellem marken og vandet.
Og problemerne med dyrevelfærden forsvinder heller ikke.
For mig er den helt afgørende nøgle derfor at få reduceret antallet af husdyr markant. Måske med omkring 80 procent.
Det lyder voldsomt, men andre har vist, at man faktisk kan begynde at tage fat om selve problemet.
Herhjemme bytter vi jord, laver bræmmer og håber på det bedste.
Imens fortsætter forureningstrykket.
Det er lidt som at fiske med en flue, der aldrig kommer forbi fisken.
Man kan godt blive ved med at kaste. Men man fanger ikke problemet, før man fisker dér, hvor fisken er!
Lidt fedtemøg. Langs bredden ligger der en bræmme af alger og fedtemøg.
Ørrederne havde stort set samme størrelse - mindre iltre fisk, som alle svømmer videre.
