Søndag den 25. september 2016.
Grøden stod enkelte steder stadig højt og jeg forsøgte mig med en popper!
Glenstrup Sø
Sløve gedder!
Da vi i april aftalte Glenstrup turen, var der ingen af os der havde forstillet os en vandtemperatur på 17 - 18 grader, sol og høj himmel.
Inger Fonnesbæk, Kirsten Grann og Kaj Kirkeby er hyggeligt selskab og vi startede da også dagen med kaffe, rundstykker og små glas.
Vinden var i det sydlige hjørne og friskede i løbet af dagen op.
Det varme septembervejr havde sat fornyet gang i opblomstringen af grønalgerne, som især på pålandssiden var tætte og tydeligt vis nedsatte sigtbarheden mærkbart. På sydsiden, med fralandsvind var der rimelig sigtbarhed.
Desværre var der ikke meget gang i gedderne, men en popper rejste dog hurtigt et par stykker. Ellers var det en flashflue der tiltrak sig mest opmærksomhed fra Naphans.
Havde tre gedder i hånden inden vi sluttede, selvfølgelig med kaffe og kage!
God frokost i godt selskab...
Prøvede også med lidt flash!