Søndag den 9. februar 2014. Gudenåen ved Randers. Turen var oprindeligt aftalt at gå til Tange Sø. Men da der forstat var is, blev programmet ændret så vi i stedet Søsatte ved Stevnstrup og driftfiskede nedstrøms til Randers.

Da vi efter lidt over 5 timer ankom til "ophalerpladsen" ved Naturcenteret og Kajakklubben, var vandet faldet omkring 60 centimeter. Hele turen havde vi fisket i faldende vand, hvilken bevirkede at gedderne tydeligvis var sløve og stod dybt.

Der skulle både skiftes fluer og lidt teknik før end jeg fik gang i gedderne. En flashflue fisket "svævende på synkeline gav mig i alt 7 gedder. Havde desuden et par tilbud - ikke så ringe på en dag med faldende vand og masser af strøm!

Torben Østergaard Andersen lagde frejdigt ud med et par gedder og blev inden frokosten udråbt som dagens "geddekonge". Bemærk pontonerne hvor blæren ikke fylder yderpontonen ud. Utroligt det holder...?

Smuk, men lidt gravid gedde der først steg til fluen uden at få fat. Et par kast efter var hun der igen... I trejdie forsøg var hun kroget....

I land.... Fødderne er kølet ned og vi har fået masser frisk luft og gode fiskeoplevelser. Næste weekend står den på Fluefiskedage, som afholdes netop på Naturcenteret ved Gudenåen.

Torben Østergaard Andersens geddeflue der gav 4 gedder på en ellers lidt rolig dag. {jcomments on}


Gedde på flue - besøg mine sider om geddefiskeri på flue! 

